Floorball: Sikker sejr til FC Outlaws over Herning FC
FC Outlaws vandt lørdag eftermiddag 9-2 på hjemmebane over Herning FC.
Efter de syv kampe i første runde af grundserien har FC Outlaws sat sig på tredjepladsen, men der er absolut grund til at tro, at denne position kan forbedres, når anden runde begynder førstkommende lørdag.
Ikke blot skal frederikshavnerne møde de to skarpeste konkurrenter (Brønderslev og Aarhus Elite) på hjemmebane, men også formkurven synes stigende. Og bredden på holdet er også intakt.
Dette ses i bl.a. at Alex Jensen, der spiller i kæde med de ganske unge spillere, i dag blev topscorer med fire scoringer. Og alle fire mål var signeret kæden med de unge spillere Glenn Christiansen, Lukasz Adamczak og Lasse Haagensen.
Ikke mindst polakken Lukasz Adamczak spillede i dag sin bedste kamp for Outlaws og var på pletten med en scoring og to assist til Alex Jensen, ligesom Glenn Christiansen var bagmanden bag to af målene. Rigtig flot af de unge spillere.
Kampfakta:
Umbroligaen mænd vest:
FC Outlaws - Herning FC 9-2 (3-0 3-0 3-2).
Point for FC Outlaws: Alex Jensen 4 mål, Ronnie Gravgaard 2 mål, Luckasz Adamchak 1 mål + 2 assist, Lars Jespersen 1+1, Kim Høst Jensen 1 mål, 1 assist til Dennis Conradsen, Brian Nielsen og Christian Jepsen.
Udvisninger: FC Outlaws 2x2 min. Herning FC 3x2 min.
Næste kamp er lørdag i Arena Nord mod topholdet fra Brønderslev Hot Shot.







































