Floorball Sommer Camp med Outlaws i Arena Nord
FC Outlaws inviterer alle drenge og piger årgang 1993-2001 til Sommer Camp i Arena Nord i Frederikshavn.
Campen finder sted i uge 27, fra mandag 29. juni til fredag 3. juli. Mødetiden er hver morgen kl. 9.00 i Arena Nord. Fra mandag til torsdag slutter vi kl. 15.00, og fredag slutter vi kl. 13.00.
Du behøver ikke at have spillet floorball tidligere, men måske har du lyst til at prøve noget nyt i din ferie. Har du prøvet at spille før, kan vi tilbyde dig nogle dygtige trænere, så der er helt sikkert en chance for at lære noget nyt.
Træningen vil blive delt ind efter alder. Træner for FC Outlaws' bedste herrer, Søren Frederiksen, har træneransvaret under Sommer Campen. Søren Frederiksen er netop kåret til årets træner i Danmark.
Dagene bliver delt op med forskellige former for floorballtræning, men vi vil også lave andre ting.
Spisning: Du skal have madpakke med til frokost. Vi sørger for frugt til formiddag og eftermiddag.
Tilmelding skal ske på vores hjemmeside www.fcoutlaws.dk under Sommer Camp 2009:
Her skal du oplyse:
• Navn
• Fødselsdato, måned og år
• Navn og telefonnummer på en forælder
• Størrelse du bruger i T-shirt
• Oplys venligst, om du har spillet/eller spiller floorball, eller du er helt ny.
• E-mail adresse.
Når du tilmelder dig, får du en bekræftelse på, at du er tilmeldt. I denne mail står der også, hvor du skal indbetale deltagergebyret.
Sidste frist for tilmelding og betaling er 1.juni 2009.
Håber vi ses.
Med sportslig hilsen
f/FC Outlaws Ungdom
Bjørn Fuglsang





































