Flot afviklet landsstævne med lokale topplaceringer
Søndagens præmieoverrækkelse i Kür. Foto: Eframe.dk
Smukke ponyer, målbevidste ryttere fra hele landet, Norge og Finland, ridning af høj kvalitet, nordjysk gæstfrihed og masser af god stævnestemning gjorde weekendens landsstævne i Frederikshavn Rideklub til en eventyrlig oplevelse for gæster og frivillige.
Syv ekvipager og fire ryttere fra Frederikshavn Rideklub deltog i landssætvnet - og opnåede flere flotte placeringer:
PRI for kat. 1 ponyer (indledende runde): 2. plads til Sofie Hougaard på Dornika B med 70% 8. plads til Sofie Thode på Fuglekildes Macoy med 63,29%
PRT for kat 1 ponyer (indledende ECCO-CUP): 2. plads til Sofie Hougaard på Dornick-son med 70,65% 3. plads til Sofie Hougaard på Dornika B med 69,35 7. plads til Sofie Thode på Fuglekildes Macoy med 65,93%
PRT for kat. 1 ponyer: 2. plads til Trine Reinholt på Ashley med 65,28% 4. plads til Sofie Thode og Toftegårdens Aqui med 62,96%
Fra fredagens og lørdagens klasser gik de 16 bedste kat 1 ekvipager videre til Kürfinalen søndag, heraf tre ekvipager fra Frederikshavn Rideklub, henholdsvis Sofie Hougaard på Dornick-son, Sofie Hougaard på Dornika B samt Sofie Thode på Fuglekildes Macoy.
Kür for kat 1 ponyer: 3. plads Sofie Hougaard på Dornick-son med 73,42% 6. plads Sofie Thode på Fuglekildes Macoy med 69%
Dette gav følgende placering i den samlede ECCO-CUP for kat 1 ponyer (PRT lørdag + Kür søndag): 2. plads til Sofie Hougaard på Dornick-Son 5. plads til Sofie Hougaard på Dornika B 7. plads til Sofie Thode på Fuglekildes Macoy
Alle præmieoverrækkelser under stævnet blev markeret på festlig vis med FRK-medlemmer klædt i Tordenskioldsdragter og Kultur- og Fritidschef Thomas Østergaard bistod finalepræmie-overrækkelserne søndag eftermiddag og sagde, at Frederikshavn kommune var stolte af, at være værtsby for sådan et flot stævne. Dernæst fulgte de obligatoriske æresrunder i galop for vinderne i Kür-finalerne til store klapsalver fra de mange begejstrede tilskuere. Teknisk delegeret fra Dansk Rideforbund, Gitte Eskelund, udtrykte stor tilfredshed med stævnet. Hun skriver i stævnerapporten:
- Stævnet er det nærmeste, man kommer det perfekte. Frederikshavn Rideklub er et dejligt sted at komme – altid positive mennesker, som udviser stort overskud og overblik over stævnet.