Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.01.2012 | Af: Winnie Ginge

Flot danse-start blandt de store i sporten

Magnus Ginge og Tenna Bloch Petersen sprang direkte ind på en overraskende ottendeplads i deres første optræden i ynglingerækken.

"Det gik overraskende godt, og vi er mere end tilfredse med vores indsats", siger sportsdanser Tenna Bloch Petersen, Frederikshavn, der forleden debuterede i den danske eliterække for ynglinge sammen med sin østjyske partner Magnus Ginge.

 

Efter to succesfulde år som junior, venter tre spændende år i ynglingerækken. Den første ranglisteturnering blev danset i Køge og var i latindans. Magnus og Tenna blev nummer otte efter en opløftende indsats.

- At ende i den danske top-ti i vores allerførste turnering er langt mere, end vi havde turdet håbe. Nu er vi virkelig med blandt de store, selvom vi i 2012 hører til de aller yngste, hvilket nu betyder, at vi ikke stiller os tilfredse med andet end gode placeringer, siger Tenna Bloch Petersen.

Både hun og Magnus hører allerede til ”de store” rent fysisk. Begge er vokset omkring 20 cm i 2011, hvilket har givet en del udfordringer rent dansemæssigt.


- Nu skal vi arbejde mere langsigtet og finde vores personlige stil blandt ynglingene, som er op til 19 år, fortæller 14-årige Tenna og 15-årige Magnus.

Det svider stadig lidt hos dem, at de i 2011 vandt to ud af tre ranglisteturneringer, men alligevel ikke kom til junior-VM af administrative årsager i deres eget forbund - men nu ser de to sportsdansere fremad. 


Turneringspausen er brugt til hård træning, blandt andet i København sammen med en tidligere verdensmester i dans og en skuespiller for at træne detaljer og udstråling. Resultatet er allerede mærkbart. De næste ranglisteturneringer ligger lige om hjørnet over hele Danmark, og der skal danses internationale turneringer i København, Århus, Blackpool og Prag - foreløbigt.


Hverken træning eller stævner er dog gratis.

-Vi synes fortsat at vi har god opbakning til vores dans, selvom det er blevet langt sværere at skaffe sponsorstøtte. Men vi kan da glæde os over, at enkelte nordjyske firmaer støtter os. Og vi vil rigtig gerne have flere, understreger Tenna Bloch Petersen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: City Foto, Hadsten

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 412 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder