Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.05.2011 | Af: Nikolaj Hørby Kjeldsen

Flot kollektiv 2-0 sejr til Bangsbo/FfI over AGF

Bangsbo/FfI scorede på to straffespark og vandt 2-0 ude over AGF.

Lørdag lykkedes det Bangsbo/FfI U14 M1 at hente forårets første turneringssejr, da man ude slog AGF (2) med 2-0 på Fredenvangs Anlæg.

 

Syvende gang blev lykkens gang for de blå- og hvidstribede frederikshavnerne, der i Århus slog AGF og dermed hentede forårets første sejr i M1.

Kampen bød på forårets mest opløftende fodbold, da Bangsbo/FfI sad på størstedelen af kampen mod de hvide AGF'ere, der i flere perioder af kampen kom til at løbe efter frederikshavnerne. Man fik fra udeholdets side spillet sig frem til flere gode muligheder, men fik først hul på bylden, da Magnus Grøn på ulovlig vis blev bremset i AGF-feltet.

Johan Ejsing eksekverede sikkert fra pletten til en fortjent føring.

I anden halvleg havde AGF en lille periode efter det 10. spilminut, hvor man fik stresset frederikshavnerne til flere fejl, men dette overtag fik man selv ødelagt, da en overtændt spiller blev præsenteret for et dumt gult kort. Kort forinden havde Frederik nemlig måttet præstere hans eneste reelle redning i hele halvlegen, da et langskud og efterfølgende ripost gav problemer.

Efter dette kiggede Bangsbo/FfI sig dog ikke over skuldrene, og man fik i det sidste minut endnu et straffespark, der samtidig betød et rødt kort til AGF-målmanden, der i en duel om bolden fik nedlagt Grille.

Johan Ejsing satte punktum med anden scoring fra pletten, og dommeren fløjtede efterfølgende kampen af til stor forløsning for Bangsbo/FfI's U14 drenge.

I M2 kom anderledes i problemer, da man her fik tre udvisninger imod sig og måtte se sig slået med 0-2 i Sulsted.

Også B-holdet hentede forårets første sejr i Bangsbo, hvor man slog Kvissel/Ravnshøj med 4-2.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 441 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder