Flot lys på tre kendte bygninger i Frederikshavn
Torsdag 24. januar kan du opleve Krudttårnet, Frederikshavn Kirke og Iscenter Nord i et helt nyt lys. Det er eleverne fra EUC-Nords Eventteknikeruddannelses tredje årgang, med lysspeciale, der med inspiration fra deres underviser, Carl Koytu, arbejder med de tre bygninger.
- Vi har gjort det før. Faktisk en gang om året i de seneste seks år: Kastet os over nogle af byens bygninger og for et par timer givet Frederikshavns indbyggere mulighed for at opleve dele af byens kulisse i et helt nyt lys, udtaler teamkoordinator Niels Østergaard, EUC Nord.
Lysholdet består af ni studerende, som i øjeblikket er på et 10 ugers skoleophold på EUC Nord, men ellers er i praktik over hele landet.
Iscenter Nord:
Mads Jelvard, ETP Aps., Hvidovre
Magnus Lang Sandberg Pedersen, AV-Center A/S, Odense
Magnus Klebæk Karlsson, Musikhuset Aarhus
Krudttårnet:
Jakob Balsby Krøyer, AKKC, Aalborg
Mikkel Frøtorp, Dansk Lyd- og Lys A/S, Odense
Oliver Sander Toftlund Hansen, Allstage Aps., Varde
Asger Lindenskov Mathiasen, Nordic Rental A/S, Løsning
Frederikshavn Kirke:
Maiken Sørensen, Litecom A/S, Kastrup
Emil Krog, Portalen, Greve
Frederik Juul Rasmussen, Prikken Aps., Bagsværd
- Arkitektonisk belysning indgår som en del af pensum på Eventteknikeruddannelsen. Derfor får frederikshavnere – og andre interesserede – denne lille unikke oplevelse, oplyser Niels Østergaard.
Lyssætningen kan ses på torsdag fra kl. 19-21. Elever og lærer vil være tilstede og uddyber gerne de tanker, der ligger bag teknik og design.
Eventteknikeruddannelsen er en fireårig erhvervsuddannelse, udviklet på EUC-Nord Frederikshavn. Uddannelsen har to specialer: Lydteknik og lysteknik.
Uddannelsen blev godkendt i 2007, og siden 2011 har EUC-Nord leveret uddannede teknikere til hele den danske kultur- og underholdningsbranche. Dags dato er 120 lærlinge tilknyttet uddannelsen i Frederikshavn.





































