Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.01.2022 | Af: Peter Marquard

Flügger er flyttet i nye lokaler på Hjørringvej

Indehaver Kamilla Andersen: - Flytningen skyldes primært, at jeg får nogle bedre lagerfaciliteter.
Mandag slog indehaver af Flügger i Frederikshavn, Kamilla Andersen, dørene op til sin nye butik på Hjørringvej 163A, hvor der senest har ligget en sportscafé og med blandt andet LOOP som nærmeste nabo.

 

- Selvom flytningen kun er nogle få hundrede meter, er jeg glad for de nye omgivelser. Flytningen skyldes primært, at jeg får nogle bedre lagerfaciliteter, men jeg er tilfreds med resultatet, og jeg synes, at butikken er blevet mere hyggelig og personlig. Samtidig er synligheden den samme, siger Kamilla Andersen.

Butikken er ikke blevet større end den gamle butik, men den øgede plads på lageret skal blandt andet anvendes, når Kamilla Andersen i marts går i luften med en ny webshop med tapeter.

- Tapeter er in i boligindretningen, hvor enkelte vægge i stuer og på værelser dekoreres med smarte mønstre og farver. Det er blevet et ekstra element i boligindretningen, siger Kamilla Andersen, der samtidig glæder sig over, at POWER til efteråret åbner sin nye butik næsten ved siden af Flügger.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close