Gå til hoved-indhold
25. oktober 2010 - kl. 03.10

FME udgiver bog og dvd om værftets historie

  • 1 af 5
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 2 af 5
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 3 af 5
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 4 af 5
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 5 af 5
    Billedet her viser Buhls værft omkring 1903.
Af: Lisbeth Steen

Frederikshavn Maritime Erhvervspark (FME)  udgiver i slutningen af november en bog og en dvd, der fortæller historien om værftet fra etableringen i 1870 som H.V. Buhls Træskibsværft og op til lukningen af Danyard med udgangen af 1999.

- Vi mener, det er vigtigt at få nedskrevet værftets historie, mens der stadig er nogen, der kan bidrage med information og gode historier, siger direktør Kaj Christiansen, FME.

Der er masser af materiale at tage af, både nedskrevet og i form af billeder og filmoptagelser, men FME er meget interesseret, hvis der er nogen, der ligger inde med film- eller videooptagelser, der kan være interessante at have med.

Bog og dvd vil afslutningsvis give et billede af den store udvikling, der er sket på det tidligere værftsområde efter værftslukningen og indtil i dag, og de mange arbejdspladser, der er etableret på området – det nuværende FME.

Ud over at fortælle historien om værftet vil bogen også bidrage til at belyse en epoke i Frederikshavns udvikling, herunder industrialiseringen i sidste del af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene.

Det er arkivleder Erik Christensen fra Bangsbo Museum & Arkiv, der er forfatter på bogen. Han har en utrolig viden om lokalhistoriske forhold, herunder specielt værftets historie, og er en fantastisk fortæller. Erik Christensen har tidligere udgivet flere bøger og har senest været medforfatter til et meget rost værk om Englandskrigene.

Hvis der er nogen, der kan bidrage med film- eller videooptagelser, så kontakt Lisbeth Steen hos FME på 20 55 18 34 eller ls@fme.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...