Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

Fodboldklubber tilbydes nedslidt kunstgræsbane

Det er sådan en kunstgræsbane skal se ud, men det er bestemt ikke tilfældet med den kommunale bane på Fodboldvej.
Der er ikke længere et kapacitetsbehov for den kommunale kunstgræsbane på FfI's anlæg på Fodboldvej. I stedet for at nedlægge den tilbyder Frederikshavn Kommune at overdrage brugsretten til en eller flere fodboldklubber.

 

Det vedtog Økonomiudvalget i går.

Debatten er blevet aktuel, fordi et uvildigt rådgivningsfirma konkluderer, at banen fra 2004 - en af landets første af slagsen  - ikke overholder en række af de grænseværdier, der stilles til kunstgræsbaner, eksempelvis stødabsorbering, ujævnheder i overfladen, faldhøjde og boldopspring.

Det vil koste cirka næsten 1,6 millioner kroner at anlægge en ny kunstgræsbane i området på Fodboldvej. Penge, som Frederikshavn Kommune ikke ønsker at investere, da nye moderne kunstgræsbaner i Bangsbo Freja og snart IF Skjold Sæby dækker behovet i Frederikshavn Kommune.

- Men nu vil vi snakke med en eller flere af de klubber, som bruger banen på Fodboldvej. Vi vil høre, om de vil overtage brugsretten. Så kan de anlægge en ny kunstgræsbane og opkræve gebyr, hvis andre lejer sig ind i på banen. Vi håber, at denne løsning bliver realiseret, selv om den nemmeste løsning er helt at nedlægge banen. Det gør vi ikke. Vi giver i første omgang klubberne en chance, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Den kommunale kunstgræsbane benyttes af fodboldklubber hjemmehørende i Frederikshavn Kommune. Over de seneste tre sæsoner er banen benyttet af følgende klubber: FfI Fodbold, IF Skjold Sæby Voerså IF, SEIF, FC Vakok, Gærum IF, Øøstervrå IF og Kvissel/Ravnshøj IF.

Formand Anders Brandt Sørensen, FfI Fodbold, deltog i Økonomiudvalgets møde som stedfortræder for Kenneth Bergen. FfI-formanden var dog ikke med i behandlingen af denne sag. Han forlod mødet som inhabil.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close