Gå til hoved-indhold
13. februar 2010 - kl. 23.02

Fodboldspillere fra FfI frivilligt på glatis

  • 1 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 2 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 3 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 4 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 5 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 6 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 7 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 8 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 9 af 10
    FOTO: Martin Pedersen
  • 10 af 10
    FfI's fodboldspillere hyggede sig fredag aften på isen. Fotos: Kim Thorius
Af: Martin Pedersen

Fodboldstøvler og bold var fredag aften skiftet ud med skøjter og puck. FfI's bedste fodboldspillere var nemlig til ishockey i Scanel Hockey Arena. For flere spillere var det første gang.

Inden kampen kunne gå i gang, skulle der naturligvis det udstyr til, som kræves i ishockey. For mange var det noget af en prøvelse at iføre sig det nødvendige udstyr. De fleste lånte udlejningsskøjter, mens nogle selv valgte at tage skøjter med. Inden entreen på isen skulle der dannes et par hold – et rødt og et gult, med fem markspillere og en goalie (målmand) på hvert hold. Der blev aftalt at spille 3 x 15 minutter.

Noget overraskende havde de røde (Danmark) valgt at sætte Mike Kaljo på kassen. Han blev passeret to gange i starten, og allerede efter fem minutters spil var stillingen 2-0 i de gules (Sverige) favør. Mike Kaljo stod i øvrigt en fin kamp, ligesom sin kollega i det "svenske" mål Stefan Bechmann.

Danskerne, bl.a. med en storspillende Rasmus Wrensted, fik dog hurtigt styr på spillet, og lige så hurtigt som svenskerne kom foran, blev der udlignet. Svenskerne kom igen i front, men danskerne fik udlignet, og efter første periode var stillingen helt lige. Dog erindrer undertegnede ikke perioderesultatet, da jeg selv var på isen. Svenskernes Michael Pedersen brokkede sig højlydt til kampens dommer, hvilket noget underligt blev takseret til et dansk straffeslag. Det blev også til to udvisninger i første periode - en til hvert mandskab.

Delvist i anden og tredje periode skøjtede danskerne fra svenskerne, og i en periode var de rødklædte oppe at føre med fire mål. Dog kom undertegnedes mandskab, klædt i gult og blåt tilbage, og således endte med at tabe med "kun" to mål.

Det blev til flotte mål, mærkelige styrt samt solide og til tider utraditionelle målmandspræstationer. Ligeledes startede og sluttede opgøret, som endte med en "dansk" sejr på 11-9, i (improviseret) slåskamp. Alt i alt en rigtig god fredag aften i Scanel Hockey Arena.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...