Nina og Ole Damsgaard ser frem til en travl søndag med mange kunder i både udstillingen og værkstedet.
Søndag 13. februar holder ADS Biler på Maigaardsvej i Vestbyen i Frederikshavn stor fødselsdagsfest. Overvejer du at købe ny bil, er der mulighed for at spare godt 30.000 kroner på en ny NISSAN.
- Det er meget usædvanligt. Vi fejrer 2011 med at give 11 procent i rabat på fire af NISSAN-modellerne. Rabatten gælder dog kun, hvis man underskriver købsaftalen på søndag, fortæller ADS Bilers indehaver, Ole Damsgaard.
I anledning af fødselsdagen er ADS Biler også klar med en spændende konkurrence. Alle, der tilmelder sig ADS Bilers nyhedsbrev, deltager hver måned det næste halve år om retten til at køre i en NISSAN Juke i en måned. Tilmelding sker på www.adsbiler.dk.
Søndag 13. februar er det præcis 35 år siden, at Arndt Hüttel og Willy Sørensen åbnede bilforretningen, der for nogle år siden tog navneforandring til ADS Biler. Både Arndt Hüttel og Willy Sørensen er tilstede i forretningen søndag 13. februar, og de glæder sig til at få en hyggelig bilsnak med både gamle og nye kunder.
Der er også åbent på værkstedet og lageret samt i karosseriafdelingen. Her gives der 35 procent i rabat på bl.a. serviceeftersyn og dæk. I salgsafdelingen har Ole Damsgaard udvalgt tre brugte Toyota Yaris, som alle er sat ned med 10.000 kr., men kun denne søndag.
Knud Erik Thrane sørger for musikalsk underholdning i udstillingen, hvor der også serveres lidt at spise og drikke.