Gå til hoved-indhold
23. oktober 2014 - kl. 11.10

Først i Nordjylland med ISO9001-certificering

  • 1 af 3
    FOTO: Frank Hejslet
  • 2 af 3
  • 3 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Kanal Frederikshavn

Som de første i Nordjylland er Hejslet Begravelsesforretnings fire afdelinger i Sæby, Frederikshavn, Dronninglund og Vodskov blevet ISO9001-certificeret. 

Danske Bedemænd glæder sig over, at over 100 forretninger nu er ISO9001-certificerede. Alt sammen for at sikre, at de pårørende får den tryghed, de har brug for midt i sorgen. Forbrugerrådet er ligeledes positive overfor certificeringsordningen og anbefaler danskerne at kigge efter DS-mærket, når de skal vælge sig en bedemand.

- Det er en rigtig glædelig nyhed for os og for hele branchen. Vi har arbejdet fokuseret og målrettet med certificeringen af vores medlemmer, og forretning nr. 100 er et stort skridt for os, men også for de efterladte. Det har været vigtigt for os at give vores medlemmer et kvalitetsstempel, som de efterladte kan kigge efter og dermed være sikre på at være i trygge hænder, siger Axel Jørgensen fra Danske Bedemænd.

Hejslet Bedemandsforretning har eksisteret i mere end 30 år og har fem forretninger.

- Vi er meget glade for at kunne kalde os certificerede bedemænd. Vi har altid ønsket os en statslig autorisering som bedemænd, og da det ikke blev indført, er vi i stedet utrolig glade for certificeringen fra Danske Bedemænd, udtaler Frank Hejslet.

Det er især muligheden for at sende et signal til kunderne om høj faglig kvalitet og korrekt vejledning, der har været vigtig for Frank Hejslet. Derudover synes han også, det er vigtigt at vise omverdenen, at der findes en bedemandsuddannelse, hvilket ikke er et krav til bedemænd i Danmark i dag.

Det har været meget vigtigt for Danske Bedemænd at have netop bedemandsuddannelsen som et krav for at kunne kalde sig certificerede bedemand.

Frank Hejslet fremhæver et andet krav ved certificeringsordningen, hvilket er den løbende interne og eksterne kvalitetskontrol. Den foregår dels på baggrund af spørgeskemaer, som udleveres til de pårørende, som har benyttet bedemanden og kan give et retvisende billede af den service, de har fået. Men også en uvildig audit fra Danske Bedemænd og certificeringsbureauet sikrer kvaliteten er i top. Kvalitetskontrollen er af afgørende betydning for, at bedemanden forsat kan være certificeret.

Frank Hejslet er ovenud glad for certificeringsordningen og især, at han er blevet nr. 100. Han har fået et kvalitetsstempel for den altid høje kvalitet, som hans forretninger har leveret:

- Jeg er stolt over at have fået den uafhængige certificering, som anerkender det arbejde, vi laver. Vi har altid givet korrekt vejledning, gennemsigtighed i priserne og overholdt det etiske regelsæt. Dermed har vi altid levet op til den høje standard, som certificeringen kræver. Men det bliver selvfølgelig rart at kunne dokumentere kvaliteten overfor vores kunder, omverdenen og den offentlige instans, udtaler Frank Hejslet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...