Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Først i Vendsyssel med ny anti-rynkebehandling

Som den eneste i Vendsyssel kan Beauty Zone tilbyde antirynkebehandlingen Restylane.

Klinikken Beauty Zone by Jackie O, der ligger i gågaden i Frederikshavn, udvider med ny behandling og kan nu kalde sig kosmetisk klinik – godkendt af Sundhedsstyrelsen!



 

Som den eneste i Vendsyssel kan Beauty Zone tilbyde antirynkebehandlingen Restylane. Det markeres med et stort arrangement på Hotel Jutlandia 3. november, hvor deltagerne ved selvsyn kan se behandlingens virkning.

Klinikken ligger på første sal over butikken Jackie O i Søndergade. Ideen til at have Beauty og Fashion under samme tag stammer fra New York og London.

- De kosmetiske behandlinger er i rivende udvikling, såvel ude i verden som i Danmark. Og jeg er da stolt over at vi nu også er med i Frederikshavn, siger indehaver Birte Krogh Jørgensen, der lover, at man øjeblikkelig kan se en forandring:

- De kunder, jeg har behandlet, er virkelig positivt overrasket over, hvor hurtigt det går – dels med behandlingen og dels med virkning af behandlingen. Rynker udglattes med det samme, men samtidig ser det naturligt ud.

Birte Krogh Jørgensen har allerede oplevet meget stor interesse for behandling.

- Jeg er på ingen måde interesseret i at lave folk om, men har man lidt dybe furer, som gør, at man ser trist eller vred ud, ja så kan jeg afhjælpe det. Vi går jo også til frisøren, hvis vi ikke bryder os om de grå hår, smiler Birte Krogh Jørgensen.

Hvad er Restylane så? Det er en gele, der består af vand og sukkermolekyler (hyaluronsyre), som i forvejen findes i vores krop. Derfor ser man heller ingen allergiske reaktioner over for Restylane. Det betyder selvfølgelig også, at stoffet er biologisk nedbrydeligt, så behandlingen holder ikke evigt. Holdbarheden er dog helt op til et år.

Birte Krogh Jørgensen har været igennem en intensiv uddannelse for at kunne tilbyde behandlingen, som foregår med små injektioner i huden. Hun kan gøre brug af sin uddannelse som sygeplejerske:

- Man skal være uddannet sygeplejerske eller læge for overhovedet at behandle med Restylane. Jeg har en dermatolog (hudlæge) tilknyttet klinikken. Derudover har vi fået Sundhedsstyrelsens godkendelse, og det betyder, at kunderne opnår stor sikkerhed.

Hun har både mænd og kvinder som kunder og opfordrer mændene til at droppe forbehold over for skønhedsbehandlinger:

- I det hele taget har jeg en del mænd som kunder i Beauty Zone, og det er da glædeligt, for hvorfor skulle mænd ikke også have lov at nyde, at man kan hjælpe naturen lidt på vej.

Torsdag 27. oktober barsler klinikken Beauty Zone med en helt ny hjemmeside, hvor det er muligt at læse alt om de spændende behandlinger samt booke online.

Arrangementet på Jutlandia er 3. november kl. 18.30. Billetterne kan købes i Jackie O og koster 50 kr. Til gengæld får man også en let anretning og et glas vin. Der er læger og specialister til stede, som vil fortælle om Restylane. Og så er der mulighed for at se en live behandling:

- En kendt frederikshavner vil sætte sig i stolen og lade sig behandle, så alle deltagerne kan se, at behandlingen er både hurtig, synlig og smertefri, siger Birte Krogh Jørgensen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 464 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder