Gå til hoved-indhold
13. januar 2011 - kl. 20.01

Første FC Outlaws-sejr i tre år over lokalrivalerne

  • 1 af 2
    FOTO: FC Outlaws
  • 2 af 2
    Jublende Outlaws-spillere efter sejren over Fredeikshavn Bulldogs.
Af: Aage Gøgsig

FC Outlaws' dameligafik endelig en sejr over lokalrivalerne fra Frederikshavn Bulldogs. Den seneste sejr daterer sig tilbage i sæson 2007-2008, hvor FC Outlaws-pigerne vandt DM-finalen over Bulldogs! Men der skulle også både omspil og straffeslag til, inden sejren var hjemme onsdag aften i Idrætshallen.

Det var en usædvanlig spændende damekamp mellem de to lokalrivaler. Bulldogs bragte sig foran med 2-1 i første periode. Outlaws svarede igen og vandt 2-0 i anden periode og bragte sig endda foran med 4-2 i starten af tredje periode. Men som det dygtige hold de danske mestre er, gav de ikke op og fik udlignet 4-4 inden tredje periode var forbi.

I midten af tredje periode fik FC Outlaws sin målmand, Anne Bruun, skadet i en uheldig situation foran målet. Anne Bruun måtte udgå med symptomerne på en hjernerystelse og blev erstattet af Lisa Hansen, der stod en fin kamp resten af perioden og i omspillet.

Kampen var særdeles spændende og bød til tider på rigtig flot spil. Der var masser af chancer til begge hold for at afgøre kampen i ordinær spilletid, men begge holds målmænd var på plads i mange oplagte scoringssituationer.

Det uafgjorte resultat betød omspil til første mål eller max. 10 minutter. Ingen af holdene formåede at score i omspillet, hvorfor der stod straffeslag på programmet. Her var landsholdsmålmanden kommer så meget til hægterne igen, at træner Søren Frederiksen valgte hende til at være på mål ved straffeslagene. Måske mest fordi Anne Bruun kender Buldogsspillerne rigtig godt, men det var en stor satsning.

Anne Bruun startede med at plukke det første forsøg fra Bulldogs, Outlaws scorede på deres. Bulldogs scorede på det andet straffeslag, men de to næste snuppede Anne Bruun igen, og da Outlaws scorede på deres forsøg var kampen afgjort til FC Outlaws fordel.

Ikke uden grund fremkaldte det store jubelscener i Outlawslejren. Anne Bruun måtte en tur på skadestuen efterfølgende og overnattede på hospitalet til observation for hjernerystelse.

Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga vest
FC Outlaws – Frederikshavn Bulldogs: 5-4 (1-2 2-0 1-2 0-0 1-0).
Point for FC Outlaws:
Agata Kolesinska 2 mål, Annika Bengtsson 1 mål – 1 selvmål. Assist til Maria Østergaard, Agata Plechan og Camilla Sørig. Udvisninger: FCO 5x2 min. Bulldogs 2x2 min.

150 tilskuere overværede lokalopgøret.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...