Gå til hoved-indhold
22. marts 2017 - kl. 17.03

Første skitser til nyt multicenter frigivet

  • 1 af 4
    FOTO: Benjamin Terzic
  • 2 af 4
    FOTO: Benjamin Terzic
  • 3 af 4
    FOTO: Benjamin Terzic
  • 4 af 4
Af: Benjamin Terzic

Foreningerne mangler et sted at bo. Sådan lyder det fra fire foreninger i Frederikshavn, der har valgt at gå sammen om at skabe et nyt multicenter. 

Nedslidte faciliteter, usikkerhed og begrænsninger præger foreningslivet i Frederikshavn. Det skal der gøres noget ved, mener de fire foreninger der vil skabe et nyt multihus til et tocifret millionbeløb. I dag blev de første skitsetegninger præsenteret på et pressemøde.

I første omgang er det Frederikshavn Firmaidræts Klub (FFK), Dance Studio, FG90 og JAM Cheerleaders som er gået sammen om projektet, og de håber, at flere foreninger vil tilslutte sig projektet.

Drømmene om et nyt multicenter kom første gang på tegnebrættet i 2005, og trods politisk opbakning faldt projektet til jorden efter kommunesammenlægningen, og da finanskrisen indtraf i 2008, var interessen helt væk.

Der er dog kommet andre boller på suppen, og behovet for bedre faciliteter har aldrig været større, mener de fire foreninger som påpeger vigtigheden af også at skabe et stærkt socialt fællesskab i det nye multicenter.

De første skitser til multicenteret blev i dag frigivet, og tegningerne viser, at der er behov for en bygning på 11.000 kvadratmeter - til sammenligning er FFK-Centret 4.500 kvadratmeter, men Henrik Carlsen fra FUF understreger, at det naturligvis kan ændres jo flere foreninger der tilslutter sig.

Udover foreninger håber de fire foreninger, at også butikker, sundhedstilbud, fritidsordninger, integrationsafdelinger og meget andet vil være være med i det store projekt, som allerede kan stå færdigt indenfor en overskuelig årrække.

De fire foreninger inviterer alle interessenter til et åbent møde på tirsdag 28. marts kl. 19.30, hvor man kan høre mere om projektet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...