Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.03.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Fokus på seriebolden med Sparekassen Vendsyssel

Lars Høst, Dorte N. Støyer og Anders Mortensen fra Sparekassen Vendsyssel i Sæby, Frederikshavn og Skagen.
Kanal Frederikshavn sætter igen i år fokus på de lokale serieklubber i fodbold. Det sker i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Sæby, Frederikshavn og Skagen.

 

- Vi støtter lokalsamfundet, og vi er glade for, at vi kan medvirke til at give de lokale fodboldklubber større synlighed via dette samarbejde med Kanal Frederikshavn, udtaler afdelingsdirektør Anders Mortensen, Sparekassen Vendsyssel i Skagen.

Følgende otte hold deltager i Sparekassen Vendsyssel Ligaen:

  • IF Skjold Sæby, Jyllandsserien 1
  • FfI, serie 1
  • Skagen, serie 2
  • Østervraa IF, serie 2
  • Bangsbo Freja, serie 3
  • Strandby/Elling/Nielstrup IF, serie 3
  • Voersaa IF, serie 3
  • Læsø, serie 3

Hver uge udvælger Kanal Frederikshavn Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Den dækkes med foromtale, liveopdatering fra selve kampen og reportage/video efter kampen med relevante interviews.

Sparekassen Vendsyssel Ligaen får sit eget område på Kanal Frederikshavn, hvor man nemt kan holde øje med, hvordan det går ens lokale fodboldhold.

Det hold, som får flest point i foråret, vinder Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Præmien er en aften i byen med en sjov oplevelse hos Escape Denmark i Frederikshavn, god mad og selvfølgelig et par øl eller tre. I Ugens Kamp kårer vi også Kampens Spiller, som får overrakt en trøje.

- Jeg har selv en søn, som spiller i IF Skjold Sæby, og det betyder meget for spillerne og klubberne, når de kan mærke, at flere begynder at interesse sig for kampene, siger afdelingsdirektør Lars Høst, Sparekassen Vendsyssel i Sæby.

Kanal Frederikshavn og Sparekassen Vendsyssel har indgået en to-årig aftale. Det betyder, at vi i alt skal kåre fire vindere i Sparekassen Vendsyssel Ligaen i 2018 og 2019.

- Vi foretrækker længere aftaler, og derfor passer det os fint med en to-årig periode, fortæller Dorte N. Støyer, souschef i Sparekassen Vendsyssel i Frederikshavn.

Kanal Frederikshavn satte også ekstra fokus på seriefodbolden i 2017.

- Det var tydeligt at mærke, at spillere, ledere og tilskuere var glade for opmærksomheden, når vi dækkede kampene. Især en fredagskamp i Voerså, som endte 5-5, en tur til Læsø. hvor "Kattegats Stolthed" besejrede topholdet SEIF, og FfI's suveræne forårssæson husker vi. Vigtigst af alt kunne vi se, at vores initiativ betød flere tilskuere, siger redaktør Michael Frederiksen fra Kanal Frederikshavn.

Sæsonen begynder i påsken, hvor holdene i Sparekassen Vendsyssel Ligaen spiller således:

Jyllandsserien:
Mandag 2. april kl. 14.00: Herning Fremad - IF Skjold Sæby

Serie 1:
Mandag 2. april kl. 14.00: FfI - Vejgaard B

Serie 2:
Mandag 2. april kl. 10.00: Hjørring IF - Østervraa IF
Mandag 2. april kl. 13.00: Skagen IK - Hjørring IF

Serie 3:
Lørdag 31. marts kl. 13.30: Vodskov IF - Voersaa IF
Mandag 2. april kl. 13.00: GVL Løkken - Læsø
Mandag 2. april kl. 15.30: Bangsbo Freja - SEIF

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close