Julemanden regner også søndag med at lægge vejen forbi Knivholt.
Trods elendigt vejr med stærk blæst og regn troppede tusindvis af mennesker op til Jul på Knivholt. Lørdag eftermiddag var det stort set umuligt at finde en parkeringsplads. Det traditionsrige julemarked har virkelig udviklet sig til et trækplaster.
Overalt på den hyggelige herregaard oser det af jul, idet ikke færre end godt 70 boder fylde gården lige vest for Frederikshavn.
Som noget nyt er der jule-modeshow i den store lade. Det sker med deltagelse af Knud E., Wagner, Zugar, Sportsmaster, Bianco Sko, Alt til Bruden Dybvad, Beebob Hairstudio. Undervejs i modeshowet, som kan opleveles igen søndag kl. 14.30, trækkes der lod om 28 flotte julegaver.
Laderne er fyldt med spændende stande og gode oplevelser, hvor der er være noget for alle sanser, bl.a duften af friskmalet kaffe, suppe, friskbrændte mandler, gløgg og nyfældede juletræer.
Man kan nyde synet af de smukt udsmykkede stande, smedens brug af essen, læderarbejde, perlefremstilling og se de små modeltog køre rundt på den smukke togbane.
For hørelsen er der - udover den dejlige julestemning - mulighed for at nyde de skønne toner af julemusik fra Fladstrand-spillemændene, lyden fra Ambolten samt kaffekværnen.
Den gamle hestestald er spækket med hjemmelavede nisser og andet husflidsarbejde. På første sal kan man opleve de friske piger fra Kreastedet lave forskellige former for håndarbejde.
I stuehuset er der indrettet en hyggelig julecafe, hvor du kan møde den lokale skædder, glaskunst, bogklub samt bibilotekets bogsalg.
I karlekammeret kan man se Frode lave fløjter samt Marsvineklubben. I værkstederne kan man bl.a opleve smedene lave tinsoldater samt trædrejernes og stenhuggernes fine arbejde.
I Naturcentret møder man Herregaardens Bjæskelaug samt boder med forskelligt håndarbejde. Madpakkerummet er omdannet til en Fiskehule, idet der steges fiskefrikadeller samt filetering af spegesild.
Spejderne bager snobrød / pandekager over bål på gårdspladsen, hvis vejret tilladet det. Rideklubben sørger for, at børnene kan komme ud og ride, mens rollespilsfolkene har indtaget Bålhytten - her kan alle deltage.