Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.07.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Folketingets tidligere formand åbner Havnefest

Christian Mejdahl nød stor respekt fra alle sider i dansk politik.

Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl bliver lørdag 13. august åbningstaler ved FDF Strandbys Havnefest.




 

- Det er lykkedes os at lave en aftale med Christian Mejdahl om, at han kommer til Strandby og åbner Havnefesten. Det er vist almindelig kendt, at arbejdet blandt børn og unge står Mejdahls hjerte nær, så vi glæder os meget til hans besøg, fortæller Eigil Grønkjær fra FDF Strandby.

Christian Mejdahl var i over 20 år medlem af Folketinget for partiet Venstre og kunne afslutte sit politiske virke med fire et halvt år som formand for Tinget. Mejdahl forlod politik i november 2007, hvor han besluttede ikke at genopstille til folketingsvalget.

At Mejdahl nød stor respekt fra alle sider i dansk politik ses blandt andet af, at det var SFs gruppeformand Ole Sohn, der tog initiativ til udgivelse af portrætbogen "Med formandens tilladelse". Bogen er skrevet af forfatteren Jette Hvidtfeldt og udkom i 2006 på Sohns Forlag.

I sin præsentation af bogen beskriver forlaget Christian Mejdahl som et menneske, der "repræsenterer alle de bedste gamle danske værdier som ærlighed, hjælpsomhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune; men samtidig som en person, der besidder en autoritet, som udspringer af hans evne til hurtigt at sætte sig ind i komplicerede sager, analysere dem og nå ind til det væsentlige".

Åbningen af Havnefesten i Strandby finder sted lørdag 13. august kl. 13.00.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 433 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder