Gå til hoved-indhold
05. juni 2010 - kl. 00.06

Forældre fortsætter deres hårde kritik af politikerne

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Borgmester Lars Møller og de øvrige 30 byrådsmedlemmer er upopulære hos mange forældre.
Af: Kanal Frederikshavn

Rækken af indlæg fra forældre på Bangsbostrand Skole fortsætter. Søren Kruse Sørensen skriver, at de lokale politikere "ikke ved noget som helst om noget som helst".

Da debatten i Frederikshavn i øjeblikket drejer sig om skolestrukturen, kan man tydeligt se, at byrådet er præget af udtalelser omkring de økonomiske forhandlinger, der netop er begyndt på Christiansborg.

Det er det samme problem med politikere både kommunale og nationale, at de er lægfolk, og altså ikke ved noget som helst om noget som helst. De tror selv, at de ved alt om alt, og spiller oven i købet dumsmart med deres retorik.

Inden man begynder at tale om ændringer i skolestrukturen, bør man tage fat i hvilke skoler der i det hele taget er egnede til skoler, bygningsmæssigt.

Med hensyn til sammenlægning af Bangsbostrand Skole og Hånbækskolen ved jeg personligt, at der er flere forekomster af asbest på Hånbækskolen. Skulle man ikke få et sådan problem bragt i orden, før man taler om, hvor børnene skal gå i skole?

Der skal først lave undersøgelser af egnetheden af de eksisterende bygninger, før der kan blive tale om ny struktur. Det er det samme som at bygge et hus, hvor man begynder med taget.

Med venlig hilsen
Søren Kruse Sørensen

Vi er som forældre til tre skolesøgende børn bekymret over den nye skolestruktur.

Vi frygter, at vores børn skal opleve flere skoler samt flere lærere, og at de som søskende vil være adskilt på to skoler. Vi skal muligvis sende dem afsted på en længere og mere usikker skolevej.

Vi er bekymret for det store antal elever i klasserne. Hvilken påvirkning har det på den enkelte elevs mulighed for individuel støtte og indlæring?

Heidi Mandrup & Torben Ottesen

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...