Gå til hoved-indhold
03. juni 2010 - kl. 15.06

Forældre: Skoleplan i Fr.havn en dårlig idé

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Kirsten Andersen: - Vi vil blive meget kede af denne form for spareplaner overfor elever, forældre, lærere, ledere og alle, som arbejder på Bangsbostrand Skole.
Af: Kanal Frederikshavn

Forældre til børn på Bangsbostrand Skole protesterer over planerne om at sammenlægge skolerne i Frederikshavn by. Vi har modtaget dette indlæg fra Kirsten Andersen, der har to børn på skolen.

Kirsten Andersen skriver:

"Lukning af Bangsbostrand Skole. Det er simpelthen helt hen i vejret. Tænk dog på børnene. Splitte en skole op, der fungerer rigtig godt, for så at sætte den sammen med en anden.

Sikken omvæltning. Måske ny skole, nye klassekammerater, måske ny og længere vej til skole, måske heller ikke så sikker en vej, andre lærere, ingen søskende på skolen, osv.

Jeg har selv gået på Bangsbostrand Skole. Har selv tre børn, en der har gået der, og to som går der nu. Vi har alle været meget glade for at gå der, og har aldrig haft problemer med hverken skolen, lærere eller elever.

Vi vil blive meget kede af denne form for spareplaner overfor elever, forældre, lærere, ledere og alle, som arbejder på Bangsbostrand Skole.

Det er simpelthen ubegribeligt og en rigtig dårlig ide."

Andre forældre tilslutter sig kritikken.

- Vi er ekstremt utilfredse med den nye skolestruktur og ønsker at bevare Bangsbostrand Skole, som den er. Vi ønsker absolut ingen sammenlægning med Hånbækskolen. Vi er som forældre ganske uforstående overfor et sådant forslag, der ødelægger en god og utrolig velfungerende skole, skriver Karin og Jorge da Silva,
forældre til et barn i 1.C.

- Som forældre til tre børn, der går på Bangsbostrand Skole, synes vi, at Bangsbostrand Skole skal bevares i sin nuværende struktur, skriver Ghada Khalil og Habib Khouri.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...