Gå til hoved-indhold
18. december 2009 - kl. 02.12

Fordobling i antallet af indbrud i virksomheder

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    I samarbejde med Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut vil Frederikshavn Erhvervsråd over to arrangementer i marts sætte fokus på problematikken.
Af: Kanal Frederikshavn

Antallet af indbrud i virksomheder Frederikshavn Kommune er steget fra 230 i første halvår 2008 til 458 i samme periode i 2009. I den forbindelse tilbyder Frederikshavn Erhvervsråd et sikringstjek til halv pris.

Virksomhederne mister værdifulde dataoplysninger, og indbruddene er således med store samlede omkostninger til følge for virksomhederne. I samarbejde med Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut vil Frederikshavn Erhvervsråd over to arrangementer i marts sætte fokus på problematikken, og instituttet vil give råd og vejledning til den bedst mulige sikring af virksomheden.

"I den forbindelse søger vi en virksomhed, som vi kan bruge som case på arrangementerne. Virksomheden vil få et grundigt sikringstjek af instituttet – og som tak for hjælpen vil man udføre det til halv pris", skriver Frederikshavn Erhvervsråd i sit seneste nyhedsbrev.

Interesserede bedes kontakte Frederikshavn Erhvervsråd. Der er kun brug for én virksomhed som case, så det vil være efter først-til-mølle princippet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...