Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Foredrag med Szhirley: Om mobning på nettet

Alle, der deltager i dagens aktiviteter, får udleveret en flot T-shirt med logo.
Onsdag 10. oktober går det løs i og omkring Det Musiske Hus i Frederikshavn på Sindets Dag.

 

Tre stærke kvinder vil dagen igennem være med til at gøre dagen festlig og indholdsrig:

• Borgmester Birgit S. Hansen
• Mathilde Falch
• Szhirley

Borgmesteren åbner Sindets Dag kl. 13.00, og hun cykler også med på den 10 kilometer lange cykeltur.

Program for dagen:
13.00: Officiel åbning og velkomst ved borgmester Birgit Hansen samt "Bakkelykoret" under ledelse af Knud-Erik Thrane
13.30: Cykeltur og gåturen skydes i gang
15.00: Fortællekoncert med Mathilde Falch
16.30: Foredrag med Szhirley - "De unges liv på de sociale medier"

Bag arrangementet står mange lokale aktører indenfor psykiatri og misbrug - Psykiatri Fællesskabet – i tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune.

SIND-ambassadør Mathilde Falch giver en af sin meget populære "fortællekoncerter", som er et mix mellem egne sange og sin personlige historie med psykiatri og misbrug.

Ligeledes er der stor interesse om foredraget med Szhirley, som fortæller om tendensen til at "mobbe" på nettet. Hun sætter fokus på, at den verden vi ser igennem vores smartphones, ligger langt fra de flestes virkelighed.

Hun taler om, hvordan det i høj grad er de voksnes ansvar, at deres børn kommunikerer ordentligt på SoMe, og om hvordan de også har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn opfatter sig selv med den konstante mediesammenligning, de udsættes for.

Der er GRATIS entré til alle arrangementer i Det Musiske Hus, og alle er meget velkomne.

Alle, der deltager i dagens aktiviteter, får udlevert en flot T-shirt med logo.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close