Formand siger ja til flere livreddere i kommunen
Brian Pedersen (SF), formand for Teknisk Udvalg, bakker forslaget om flere livreddertårne på strandene i Frederikshavn Kommune op. Det siger han i en kommentar til Jørgen Jensens åbne brev til Teknisk Udvalg.
- Jeg har bedt om, at vi drøfter sagen på vores næste møde i Teknisk Udvalg, og min indstilling er, at der også skal være livreddertårne i Skagen og Sæby, siger Brian Pedersen til Kanal Frederikshavn.
Trygfonden har i år haft livreddere på Palmestranden i Frederikshavn i perioden fra 27. juni til 20. august. Ifølge Jørgen Jensen kostede det kommunen 25.000 kr. Han mener derfor, at ordningen skal udvides, så der også kommer livreddere i Skagen og Sæby.
I sit åbne brev til politikerne skriver han:
"Jeg skal hermed opfordre Teknisk Udvalg til at oprette flere livreddertårne i vores kommune i 2012. Et helt oplagt sted må da være Skagen - et af landets absolut mest kendte feriesteder, ligesom Sæby måske også bør tages med i overvejelserne.
Jeg vil have fuld forståelse for, hvis "Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø" indstiller til ikke at efterkomme opfordringen af økonomiske årsager. Det skal han vel. Dette afskærer heldigvis ikke politikerne for at træffe fornuftige beslutninger."
Brian Pedersen:
- Jørgen Jensen har ret. Det er en god ting at have livreddere, og det er en billig løsning. Jeg håber derfor, at vi kan finde pengene, og at der politisk vilje.






































