Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.10.2019 | Af: DEBAT-INDLÆG

Fornuftigt af borgmester at ændre holdning

Erik Høgh-Sørensen (DF): - På mødet i Jerup Forsamlingshus efterlod kommunen desværre ikke indtryk af at have helt styr på tingene.
Regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF), Tolne, har skrevet dette indlæg: Jerup Strand er et fantastisk bade- og naturområde, som man skal værne om. Det var der enighed om på et stort borgermøde 22. oktober, hvor problemerne med tarmbakterieforurening og advarselsskilte blev drøftet.

 

Cirka 175 Jerup-borgere mødtes i byens forsamlingshus med en kommunal delegation anført af borgmester Birgit S. Hansen (S) og Mette Hardam (V). Desværre efterlod kommunen ikke indtryk af at have helt styr på tingene. På selve mødet nægtede borgmesteren og Hardam at "garantere", at problemet vil være løst næste sommer.

Fornuftigvis har borgmesteren efter mødet tilsyneladende ændret holdning. Birgit S. Hansen burde nemlig udstede en sådan garanti, hvis hun vil overholde EU's badevandsdirektiv, idet artikel 5 kræver, at forureningen skal "forebygges, reduceres eller fjernes". Dette er tydeligvis ikke sket de seneste 10 år.

Hvad angår selve kilden til e-coli og enterokokker, så hævder kommunen, at det handler om kvæg og heste. Dette blev modtaget med skepsis af mange. Der blev heller ikke blev klappet af planerne om et nyt advarselsskilt, som til forskel fra det gamle vil have blinkende røde lys.

Der er næsten intet kvæg på strand-engene, og den største forurening forekom langt derfra efter juli måneds regn.

Godt nok har kommunen betalt et konsulentfirma for at tage DNA-prøver, men der udtrykkes store forbehold for kvaliteten:

"Det er dog ikke sikkert, at alle fækale bakterier i prøven stammer fra den art, der giver et positivt resultat med DNA analysen. Tilsvarende kan et negativt resultat ikke anvendes til at udelukke en art som mulig kilde."

Intet kan altså udelukkes, og så er der ikke engang testet for DNA fra svin eller mink.

Det korte af det lange er, at jeg og sikkert mange andre fortsat vil bade i 2020 fra den herlige Jerup Strand. Den er i lighed med Palmestranden et trækplaster for Frederikshavn Kommune. Jeg inviterede igen på mødet borgmesteren til at komme med ud og bade. Hun har endnu ikke sagt ja tak.

 

BillederTilføj billede


FOTO: MHøyer

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close