Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.10.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Forsvarsudvalget kommer ikke til Frederikshavn

Frederikshavn Kommune går nu i offensiven for at bevare alle de statslige arbejdspladser i Forsvaret. 26 flådearbejdspladser kan være på spil. Forsvarsudvalget har dog takket nej til at besøge Frederikshavn.

 

I forbindelse med regeringens udspil onsdag til et nyt forsvarsforlig er der forlydender om, at 26 flådearbejdspladser kan blive flyttet fra Frederikshavn til henholdsvis Korsør og Varde. Det vil Frederikshavn Kommune stoppe i opløbet.

Et samlet byråd i Frederikshavn Kommune har derfor inviteret Forsvarsudvalget til Frederikshavn hurtigst muligt, fordi byrådet vil vise folketingspolitikerne, at der i Frederikshavn Kommune findes for to milliarder kroner moderniserede forsvarsfaciliteter, som kommunen mener berettiger, at hver og en af de statslige arbejdspladser skal forblive i Frederikshavn.

- Vi er vågne. Vi er i beredskab, og det er vi, fordi vi kæmper for vores område, og mest af alt vil vi gøre opmærksom på, at vi kæmper for hver eneste arbejdsplads. Vi kan være bekymrede for, at det her er en ”sniger”, at fjernelse af de arbejdspladser bliver lagt ind sammen med noget andet, siger borgmester Birgit Hansen (S) til TV2 Nord.

Ifølge borgmesteren har Rasmus Jarlov, der er udvalgsformand, allerede svaret borgmesteren.

Vi har fået svar fra Rasmus Jarlov på vegne af udvalget. Han takker for invitationen, men det har de ikke tid til, fordi de sidder i forhandlinger. Det er ærgerligt, at Forsvarsudvalget ikke kan komme. Det ville være oplagt for dem, og vi vil gerne vise faciliteterne frem. Men invitationen står åben altid. Og så forsætter vi med at kontakte udvalgsmedlemmerne. Vi sidder ikke bare på hænderne og venter. Vi er i beredskab for at ville beholde hver eneste statslige arbejdsplads, siger Birgit Hansen.

Der er 2.000 ansatte i Forsvaret i Frederikshavn Kommune.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close