Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.05.2019 | Af: Michael Frederiksen

Forsyningen: Nu har vi taget fløjlshandskerne af

Jens Hedegaard Kristensen: - FRH AFFALD har en holdning og mening omkring den ydelse mod betaling, REMONDIS har leveret.
- Vi har taget fløjlshandskerne af, og vi har vores advokat på sagen. 

 

Det siger formand Jens Hedegaard Kristensen, Frederikshavn Forsyning A/S, i et svar til Claus Haumann, som tidligere i dag på Kanal Frederikshavn skrev et åbent brev til Forsyningen - med flere spørgsmål til Jens Hedegaard Kristensen om skraldekonflikten.

Her er formandens svar:

Frederikshavn Affald A/S (FRH AFFALD) har alle hænder på dæk for at få løst opgaven hurtigst muligt. Opgaven med afhentning af affald er udliciteret til det private firma REMONDIS, der har ansat lokale renovationsarbejdere til at indsamle affaldet. Her er der opstået en arbejdskonflikt, fordi renovationsarbejderne ikke vil arbejde under de forhold, REMONDIS har forlangt. Den sag går i arbejdsretten i morgen torsdag kl 14.00.

Hvad gør Forsyningen her og nu konkret? Vi har dag udvirket, at vore affaldskunder kan aflevere husholdningsaffald på vore genbrugspladser, hvor der samtidig kan udleveres sække. Dernæst planlægges der en samlet oprydningsplan af afhentning af alt husholdningsaffald, der har hobet sig op ude ved de enkelte brugere, når arbejdsnedlæggelserne forhåbentligt snart er overstået.

FRH AFFALD har en holdning og mening omkring den ydelse mod betaling, REMONDIS har leveret. Vi har vores advokat på sagen og har ligeledes kontakt med en række andre større affaldsselskaber, der står i en lignende situation med REMONDIS som underleverandør. Den forhandling kører vi ikke i pressen, men vi har taget fløjlshandskerne af.

Kommunen og dens Aktieselskaber, Havnene og Forsyningen forlanger, at både vi selv og de underleverandørerne, vi bruger, overholder de fagretslige regler på arbejdsmarkedet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close