Gå til hoved-indhold
01. marts 2009 - kl. 16.03

Fox forbereder sig på kvalifikationskampe

  • 1 af 3
    FOTO: Michael Frederiksen
  • 2 af 3
    FOTO: Michael Frederiksen
  • 3 af 3
Af  Michael Frederiksen

Frederikshavn Fox vandt søndag eftermiddag 29-21 på udebane over Nordsjælland i kvindernes 1. division i håndbold. Fox skal dog fortsat hente tre point på Team Tvis/Holstebro for at slutte på førstepladsen og rykke direkte op i Ligaen.

- Vi er så realistiske. at vi nu med fire kampe igen kigger mod kvalifikationsspillet. Derfor foregår der også en del tungere træning, således at grundformen er i orden til disse svære, men spændende kampe, siger træner Ole Andersen til www.foxteam.dk.

Frederikshavn Fox har indledt et samarbejde med FfI's herreynglinge, ligesom holdet også træner med Hjallerups herrejunior-hold.

- Det er dejligt med nye træningspartnere, og vi håber desuden stadig på flere samlinger med Aalborg DH. Kontradelen er blevet væsentligt skærpet i træningerne, og det bliver spændende, om vi kan fortsætte den gode udvikling, denne del af spillet er inde i, lyder det fra Ole Andersen.

Hvis Fox slutter på andenpladsen, venter et kvalifikationsspil mod nr. 7 og 10 i Ligaen og nr. 4 i 1. division. Holdene mødes ude og hjemme. Det vil sige, at der er seks spillerunder. De afvikles fra 19. april til 17. maj.

De to bedste spiller i Ligaen i den kommende sæson. Nr. 3 i puljen skal møde nr. 3 i den anden pulje, som består af nr. 8, 9 og 11 i Ligaen og nr. 3 i 1. division.

Foto: Finn Lassen

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...