15. maj 2009 - kl. 05.05
FOX-stregspiller skriver kontrakt med SK Aarhus
Stregspilleren Thilde Mathiasen er tabt for Frederikshavn FOX. Hun skifter efter denne sæson til ligaklubben SK Aarhus, der trænes af den tidligere FfI-træner Morten Arvidsson og FOX-træner Anders Thomsen.
20-årige Thilde Mathiasen, der har en fortid på ungdomslandsholdet, har fået sin håndboldopdragelse i FfI. Det er således en de lokale piger på FOX-holdet, som siger farvel og tak.
Thilde Mathiasen har været tilknyttet FOX i to sæsoner. Hun har skrevet under på en to-årig kontrakt med SK Aarhus - med start fra 1. juli.





































