Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

FOX taber også til Esbjerg - med kun med 25-29

Frederikshavn FOX tabte lørdag eftermiddag 25-29 på udebane til Team Esbjerg. (Foto: Finn Lassen)

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det håndboldkvinderne fra Frederikshavn FOX at vinde i kvalifikationsspillet til Ligaen. Sent lørdag eftermiddag tabte FOX med 25-29 til Team Esbjerg.

 

Det er aldrig tilfredsstillende at tabe, men et nederlag på kun fire mål ude mod Esbjerg er trods alt acceptabelt. FOX var bagud med 13-19 ved pausen, så Morten Holmens tropper vandt anden halvleg med 12-10.

I første halvleg lignede det en ordentlig lussing til FOX, som kom bagud 5-17. Men gæsterne gav ikke op, og 19 minutter efter pausen førte hjemmeholdet kun med 22-21.

Med nederlag i de to første kampe til GOG og Team Esbjerg er det urealistisk at tro på, at FOX slutter blandt de to bedste i puljen, som efter sommerferien spiller i Ligaen.

For FOX handler det nu om at slutte på tredjepladsen, det vil sige foran Ringkøbing, som FOX møder på udebane i næste weekend. 

Holder FOX vestjyderne under sig i tabellen, får holdet endnu en chance for at rykke op, idet FOX så skal møde nr. tre i den anden oprykningspulje, formentlig SønderjyskE. Her spilles der bedst af tre kampe.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 116 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder