En smart Citroën DS3 fik mange forbipasserende til at spærre øjnene op, da den i går var parkeret foran GuldBageren i gågaden i Frederikshavn.
Og folk lyttede ekstra opmærksomt, når medarbejderen fra GuldBageren fortalte, at det blot koster 25 kroner at deltage i lodtrækningen om den lækre Citroën.
Det kræver kun, at man kommer ind til GuldBageren og bliver medlem af bonusklubben. Så kan man både samle flotte bonusgaver og – med lidt held – blive flot kørende i den gule Citroën DS3 til en værdi af 299.000 kroner.
Alle kan blive medlem af bonusklubben – voksne og børn, familier og singler, bedsteforældre og legeonkler. Medlemskortet giver adgang til bonuspoint, flotte gaver, spændende arrangementer og gode tilbud via bonusklubben.
Alle, der anskaffer sig et medlemskort og aktiverer det inden 1. marts 2011, er med i lodtrækningen om den rappe bil, som i går også besøgte GuldBageren i Vestergade.
Den kommer til Frederikshavn igen 20. december, hvor den parkerer foran Guldbageren i Søndergade. Her vil Carsten Krogh fra GuldBageren - ligesom i går - dele 100 gratis medlemskort ud til de første kunder.