Gå til hoved-indhold
21. februar 2011 - kl. 02.02

Frank's åbner ny sæson med Lis Sørensen og band

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Lis Sørensen spiller på Restaurant Frank's i Sæby.
Af: Kanal Frederikshavn

Der er nu mindre end to uger til, at den nye sæson på Restaurant Frank's i Sæby åbner. Det sker fredag 4. og lørdag 5 marts med to intimkoncerter med Lis Sørensen, som har sit band med til Sæby.

- Vi glæder os rigtigt meget. Der er plads til godt 130 gæster begge dage, og én af aftenerne er næsten udsolgt, oplyser værtinde Bente Stjerne fra Restaurant Frank's.

Lis Sørensen udgav i efteråret sit 10. studiealbum, For Kærlighedens Skyld. Hun spillerne naturligvis både nye og gamle numre, når hun gæster Sæby.

- Det handler om nærvær, så jeg giver mig 110 procent. Man skal jo ikke stå og fedte med det, mener Lis Sørensen, som her i februar og marts er ude på en større turné.

Fra søndag 6. marts har Restaurant Frank's åben alle dage fra kl. 11.30.

Næste musikarrangement er 2. april med Peter Viskinde & Band.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...