Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.06.2010 | Af: Palle Nielsen

Frank's sommerpiger byder velkommen i caféen

Lone Schepler og Bente Stjerne serverer alle dage morgenmad og brunch med lækre nordjyske råvarer.

Så er der dømt sommertid på havnen i Sæby, hvor Restaurant Frank's som supplement til restauranten på første sal har åbnet caféen i stueetagen.

 

- Vi er klar med et helt nyt koncept i caféen, som fra fredag frem til september holder åbent alle dage fra kl. 8.00-22.00. Vi bager hver morgen og serverer morgenmad og brunch med lækre nordjyske råvarer. Det er et tilbud, som vi tror, mange vil benytte sig af – både lokale, gæster og herunder også lystsejlerne, fortæller Bente Stjerne, som er værtinde på Frank's i Sæby.

Daglig leder i caféen er frederikshavneren Lone Schepler, som kender branchen blandt andet fra Stena Hotel og Color Line.

- Vi har til de sportsinteresserede et stort tv, så der er mulighed for at følge med i såvel fodbold-VM, Tour de France og anden sport, fortæller Lone Schepler.

Caféens nye koncept byder foruden den populære italienske is, Bravissimo, også på en række cocktails, specialøl, lette retter, kagebord, forskellige nordjyske sandwich, mange forskellige typer økologisk og Fair Trade kaffe, og så vil restauratør Frank O. Størup sammen med sit personale endvidere tilrettelægge en række grillaftner specielt i højsæsonen, hvor der også arbejdes på at præsentere lokale musikere.


 


BillederTilføj billede


FOTO: palle nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 934 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder