Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.05.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Fredag ruller Lykkehjulet ved Spar Nord i Fr.havn

Finder du en møntpose, giver den dig adgang til at dreje Lykkehjulet ved Spar Nord.

FREDERIK fylder 129 år, og i den anledning har Spar Nord og FREDERIK igangsat endnu en vækstpakke, som skal få hjulene til at rulle i Frederikshavn.



 

Initiativet er kommet i stand ved hjælp af det tætte samarbejde imellem FREDERIK, byens forretninger og Spar Nord.

- Den seneste vækstpakke var en stor succes, og det har gjort, at vi igen vil lave noget utraditionelt. Vi er rigtig glade for at byens forretninger er med på ideen, udtaler direktør i Spar Nord, Ole Vejling.

Temaet er ”Lykkehjulet – ruller i Frederikshavn”.

- Vi synes, at gaveregnen sidste år skabte ekstra aktivitet og handel i byen – og derfor vil vi gentage succesen. Vi sætter stor pris på at vores medlemmer byder ind med forskellige gavebeviser og rabatkuponer til vores lokale kunder, udtaler handelschef Dan Kobberup

Allerede fra fredag 11. maj kan du finde møntposer som er i synergi med det kommende Robin Hood-arrangement tilfældige steder i byen. Så kig godt efter – måske er du den heldige finder af en møntpose. Poserne giver adgang til at dreje lykkehjulet.

- Der er gevinst på alle felter. Alle gevinster er sponsoreret af de medvirkende forretninger, og vi kan love at der er noget for enhver smag, udtaler Dan Kobberup.

Lykkehjulet står i Spar Nord, Danmarksgade.

Ved forskellige aktiviteter sommeren igennem, kan du være heldig at finde en møntpose:
 
• FREDERIKs 129 års fødselsdag 11. maj
• Robin Hood 25. og 26. maj
• Blomsterfestivalen 2. og 3. juni
• Sommerevent på torvet

Der kan kun veksles én møntpose pr. husstand og kun af personer over 18 år. Alle heldige findere deltager i lodtrækningen om en middag til to personer.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 847 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close