Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.02.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

FREDERIK-formand stolt over optimisme i Vestbyen

FREDERIK's formand, Erik Sørensen: - FREDERIK ønsker, at den kommende planlægning i Vestbyen og øvrige områder af byen tilrettelægges på en sådan måde, at Frederikshavn kan udvikle sig til en endnu bedre handelsby.

Tidligere borgmester Erik Sørensen har to kasketter på i "grædemursagen", som Kanal Frederiksen løftede slørede for onsdag morgen. Han er både medlem af Plan- og Miljøudvalget samt nyvalgt formand for handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK.

 

Naboer på Norgesvej gør indsigelser mod en ny lokalplan, der tillader opførelsen af en kæmpe butik, som er hele 154 meter lang og 10,5 meter høj. "Grædemuren" bygges blot ni meter fra de nærmeste naboer på Norgesvej - i området bag Netto, Sunset Boulevard og FFK Centret.

Som formand for FREDERIK noterer Erik Sørensen med tilfredshed ønsket om at bygge en stor butik i området ved Hjørringvej.

- Der er gang i Vestbyen, og det er jeg på foreningens vegne utrolig glad for og stolt over. Denne optimisme kan vi alle bruge til det, som vi har så meget brug for, nemlig at løfte hovedet lidt og se fremad med begejstring og stolthed. Derfor ønsker FREDERIK, at den kommende planlægning i Vestbyen og øvrige områder af byen tilrettelægges på en sådan måde, at Frederikshavn kan udvikle sig til en endnu bedre handelsby, understreger FREDERIK's formand, Erik Sørensen.

Som medlem af Plan- og Miljøudvalget udtaler Erik Sørensen:

- Høringsfasen er jo netop for, at berørte borgere med flere kan gøre opmærksom på forhold, som man måske ikke har tænkt nok over. Derefter vil Plan- og Miljøudvalget vurdere de indsigelser, der er kommet, og forelægge resultatet for byrådet. Mere offentlighed og politisk involvering kan næsten ikke tænkes.

Erik Sørensen fortsætter:

- Det skal dog siges, at når vi politikere vedtager at sende et sådant lokalplanforslag i offentlig høring, så er det fordi, vi går ind for det grundlæggende i planen. Om der så skal flyttes lidt rundt på noget af hensyn til indsigelserne, det er en anden sag.

Omkring sine to kasketter oplyser den tidligere borgmester, at han vil bede det kommunale system om at undersøge juraen omkring hans habilitetssituation i forskellige sagstyper - feks. planlægning og bevillinger til byrum - alt sammen indenfor FREDERIK's interesseområde.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Ole Christensen, Frederikshavn 25-02-11 13:04:
Da jeg først så Frederikshavns Kommunes forslag til lokalplan FRE.CE10.35.02, Centerområde ved Flade Engvej, slog det mig, at det måtte være en spøg. Særdeles vel udført, men en spøg. For hvis kommunen havde truffet sin beslutning på basis af dette billed- og illustrationsmateriale? Min satiriske åre fik mine mundvige til at dirre. Mon nogen har villet tage gas på borgerne i almindelighed og på formanden for handelsstandsforeningen, FREDERIK, den tidligere borgmester, Erik Sørensen? Min latter rungede!

Nå, men til sagen, hvorfor?

På forsiden af kommunens tryksag er en skitse af det nye projekt tegnet ind på et gammelt luftfoto, som viser den gamle forlængst nedrevne Silvan bygning og ikke nogen af de ny bygninger i området. Det samme gælder skitsen på siden15, kortbilaget på side 27 og side 29. Arne Andersen Frederikshavn A/S har bygget en særdeles tæt bebyggelse, Andelsboligforeningen Æblehaven på ca, 30 huse , hvoraf nogle ikke er solgt endnu. Solgt bliver de næppe heller nu!

Hvem der skyder hvem i foden, ved jeg ikke, da jeg er tilflytter og ikke kende de lokale pinger så godt endnu. Det kunne være, man skulle begynde at gå til de åbne byrådsmøder. Det ser ud til at de må have det sjovt.

Med venlig hilsen


Ole H. Christensen
Per Kempff-Nordkap, Skagen 23-02-11 23:10:
Mon ikke Erik Sørensen er hamrende inhabil i sager om indkøbscentre og lignende her i kommunen

Informationer til denne nyhed

Læst: 1277 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 12 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
23-02 - Naboklager over kæmpe grædemur i vi...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder