FREDERIK gav high five til Norges verdensmestre
FREDERIK-mascotten var i den grad i fokus under VM-finaledagen i kvindehåndbold søndag i Jyske Bank Boxen i Herning.
Som han gjorde det alle spilledage i Arena Nord i Frederikshavn, dansede FREDERIK på banen mellem kampene og i pauserne.
Og selv i finalen mellem Norge og Holland charmerede FREDERIK sig så tæt ind på spillerne, at flere af dem gav ham high five. Efter opgøret mellem Rusland og Danmark var han endda så heldig at få et stort kram af én af de danske spillere.
På tilskuerpladserne sad der også flere frederikshavnere. Direktør Per Malmberg, Arena Nord, Anne-Grethe Kramme, Turisthus Nord, Dorthe Brassøe, Arena Nord, Tove Varmløse, Frederikshavn Kommune, Karin Rasmussen, Frederikshavn Kommune, og Lene Skovbak Nielsen, FfI Håndbold, fulgte søndagens kampe fra tilskuerpladserne - iklædt VM-pink strikkehuer fra Frederikshavn.
På plads i Herning var også fotograferne Helle Hornshøj og Jørn Leander Skou Jensen, som under hele VM har beriget Kanal Frederikshavns læsere med dejlige VM-fotos. Se flere billeder på vores Facebook-side.
































































































