Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Frederik til Frederikshavn - vind en Frölunda-trøje

Frederik Andersen har en Frölunda-trøje med til Frederikshavn. I artiklen kan du læse, hvordan du kan vinde trøjen.

Ishockeymålmanden Frederik Andersen vender tilbage til Frederikshavn - men det sker desværre kun for en kort bemærkning. Den sympatiske landsholdsmålmand besøger Frederikshavn i forbindelse med lørdagens vigtige hjemmekamp mod Copenhagen, hvor alle børn ifølge med voksne i øvrigt har gratis adgang.


 

Frederik Andersen, der i sommerpausen forlod White Hawks efter to succesrige sæsoner til fordel for Frölunda i den bedste svenske række, gæster inden kampen Erhvervsklubben, og bagefter spiser han sammen med White Hawks-truppen.

Kanal Frederikshavn markerer Frederik Andersens besøg i byen med en konkurrence, hvor førstepræmien er en Frölunda-trøje, som målmanden tager med fra Sverige.

- Alle, der synes godt om Kanal Frederikshavn på Facebook, deltager automatisk i konkurrencen, men det er klart, at ens vinderchancer stiger, hvis man samtidig skriver en lille hilsen til Frederik på vores Facebook-side, siger Mike Grey, sælger på Kanal Frederikshavn.

Frederik Andersen gør det også godt i Sverige. Han har været førstevalg i Göteborg-målet i hele sæsonen. Kun en skade har forhindret ham i at spille alle kampe. Frölunda indledte sæsonen stærkt, men er nu dumpet ned på sjettepladsen. I aften spiller Frederik og co. hjemme i Scandinavium mod Linköpings HC.

Den tidligere White Hawks-keeper blev for halvandet år siden - som den første danske målmand - draftet af en NHL-klub. Det vil sige, at Frederik måske kan se frem til en indbringende karriere i verdens stærkeste liga i USA/Canada, hvis han fortsætter med at markere sig positivt i den svenske liga og på det danske landshold.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Frölunda Indians

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1317 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder