Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

Frederiksen forlader Frankrig - hjem til WH?

Sådan præsenteres nyheden i den franske klub Amiens.
Bliver Christopher Frederiksen præsenteret som ny White Hawks-spiller i dag? Det spørgsmål glæder mange WH-fans sig til at få besvaret.

 

Sikkert er det, at den 26-årige forward er blevet løst fra sin kontrakt i Amiens. Det oplyste den franske klub tirsdag aften på sin hjemmeside og sociale medier. Det fremgår, at Christopher Frederiksen rejser hjem til Danmark af familiære årsager.

Den franske sæson har været hårdt ramt af COVID-19, så Amiens har kun spillet 10 kampe. Christopher Frederiksen nåede at spille syv kampe, hvor han lavede fem point (3+2).

Frederiksen fra Frederikshavn er den tredje spiller, som forlader Amiens i denne sæson. Elgin Pearce og Matias Haaranen tog afsked med Amiens på grund af COVID-19.

Den franske klub roser Christopher Frederiksen for at have udvist en professionel indstilling.

Flere mener at vide, at Christopher Frederiksen allerede har lavet en aftale med White Hawks, hvor han spillede i to sæsoner inden sommerens skifte til Frankrig. I begge sæsoner var han dansk topscorer med henholdsvis 36 og 43 point.

 

BillederTilføj billede


FOTO: www.lesgothiques.com

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close