Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.03.2011 | Af: Nicklas Vinde Mathiassen

Frederikshavn er i DM-finalen efter 3-0-sejr

William Kivistö-Larsson jubler efter sin scoring til 3-0. Målet sikrede definitivt finalebilletten.

I en kamp, hvor temperamentet og frustrationerne løb af med stjernerne fra SønderjyskE, holdt frederikshavnerne hovedet koldt og spillede sig med en sejr på 3-0 på imponerende vis i årets DM-finale, hvor Herning Blue Fox nu venter.

 

Fra lægterne kunne flere end 2139 tilskuere inklusiv byens borgmester, Lars Møller, se frederikshavnerne starte ud som lyn og torden. Offensivt var det et White Hawks-mandskab på langt højere niveau, end tilskuerne i Scanel Hockey Arena har været vidner til i de foregående to hjemmekampe i semifinaleserien. Mike Grey kunne da også fortjent lægge pucken i mål efter otte minutters spil på en flot frispilning fra Thomas Reinert. Og så steg den allerede intense stemning, så det allerede der gjaldede i hallen: ”Vi vinder guuuuld i år ååh åh.” 

Som sædvanligt havde SønderjyskE også deres chancer. Og et forsøg på stolpen skulle endda tjekkes på tv, inden en afgørelse faldt. Men hjemmeholdet kunne fortjent gå til pause med en smal føring efter en periode, hvor især Morten Lie var iøjnefaldende i offensiven. 

I anden periode blev de sønderjyske frustrationer mere end tydelige, da de resulterede i bunkevis af svinestreger fra gæsternes side. Mick Jensen slagtede Christian Nordentoft med en knætackling, og det resulterede i en marchordre til SønderjyskE-spilleren. Umiddelbart efter fik gæsterne endnu en spiller vist ud. Og det efterfølgende powerplay - fem mod tre - benyttede White Hawks klogt til at bringe sig flot og fortjent foran med 2-0 på mål af Morten Lie. Egentlig burde frederikshavnerne have udbygget denne føring og lukket kampen få minutter senere i endnu et fem mod tre-powerplay, men de på forhånd udnævnte guldfavoritter fra SønderjyskE kunne være lykkelige over blot at gå til pause nede med 0-2.

Jublen kunne bryde løs efter en tredje periode, som blev knap så hektisk som anden. Værterne forsvarede sig på behørig vis, og med knap fire minutter igen kunne William Kivistö-Larsson uassisteret slynge pucken op i nettaget og sikre nordjysk deltagelse i årets DM-finaler. Frederik Andersen leverede igen en fejlfri præstation i målet, men i dag skal de offensive kræfter roses lige så højt, som deres defensive kollegaer er blevet i de forgangne semifinalekampe. 

Nu venter Herning i finalen om en uge. Første hjemmekamp er søndag 3. april.


 


BillederTilføj billede


FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kanal Frederikshavn, frederikshavn 28-03-11 15:00:
Claus Aagaard blev udtrukket som vinder af gavekortet til Restaurant Empire. Han stemte på Mike Grey som kampens mest værdifulde White Hawks-spiller.
Ricco Knøsen, Frederikshavn 27-03-11 11:36:
Lars Lassen

Jeg synes du skal vågne op til den virkelige verden, hvor er det lige du lever ????
Der er ikke hold i en eneste af dine påstande, men misundelse er en grim ting!!!
Mads Pedersen, 26-03-11 15:45:
@ Lars Lassen

Det er den evige gamle slidte sang, som du kommer med der. Hvilke svinestreger er det, at du har set ham lave? Hvor mange spillere har du set ham skade? Hvad er det helt præcist han skal skamme sig over?
Jeg går selvfølgelig ud fra, at du har nogle helt specifikke situationer, som du kan henvise til?
lars lassen, føvling 26-03-11 00:49:
tillykke med finalen .det var var fortjent i vandt.Vojens var brugt op.men Mike Grey du er faneme en nar ,undskyld men at du ikke kan opføre dig mere voksen er en skandale for dansk ishockey .Synd at de mange gode unge spillere i Frederikshavn ser et forbillede i dig .Du burde være vellidt på alle baner i Danmark med din rutine og landsholdskampe ,men du spiller stadig på svine streger og dårlig sportsmandchip .....skam dig

Informationer til denne nyhed

Læst: 2555 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.7 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder