Frederikshavn er med i toppen i ny undersøgelse
Frederikshavn er en af de jyske kommuner, som klarer sig bedst i den økonomiske krise, når man kigger på udviklingen i arbejdsløsheden siden juni 2008.
Undersøgelsen, som er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og i dag bringes i Jyllands-Posten, placerer Frederikshavn i den bedste gruppe. Den rummer de kommuner, som har oplevet en stigning i arbejdsløsheden på op til 37 procent.
Blot seks jyske kommuner er med i det gode selskab: Frederikshavn, Aalborg, Århus, Syddjurs, Samsø og Fanø.
På landsplan er der 25 kommuner i samme pulje som Frederikshavn.
21 kommuner har noteret en stigning i arbejdsløsheden på 38-53 procent, bl.a. Hjørring og Brønderslev.
32 kommuner har oplevet en stigning på 54-78 procent, bl.a. Viborg, Randers og Vesthimmerland.
20 kommuner er havnet i den dårligste gruppe, hvor arbejdsløsheden er steget med hele 79-168 procent, bl.a. Thisted, Herning, Horsens og Holstebro.





































