Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.08.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Golf Klub rykker op i 3. division

Frederikshavn Golf Klubs herrer rykkede i weekenden op i 3. division.

Weekenden bød på op- og nedtur i Frederikshavn Golf Klub. Herrerne rykkede suverænt op i 3. division, mens damerne må tage turen ned i Kvalifikationsrækken.

 

Herrerne sikrede sig oprykningen med en 9-5 sejr ude over Hjørring, som var Frederikshavns eneste konkurrent i toppen. Mod forventet var stortalentet Lucas Justra Bjerregaard til rådighed i topkampen. Han hastede sent fredag aften hjem fra German Junior Masters, hvor han sluttede på en flot andenplads.

Lucas Justra Bjerregaard spillede første single og vandt sikkert 6/5 over Mads Eriksen, som i mange år var en af Hjørrings bedste spillere. Claes Mortensen vandt også sin single, mens Mads Michelsen delte. Endelig vandt Daniel Hollen Nielsen og Patrick Olsson den vigtige foursome, som tæller dobbelt. Dermed var sejren og oprykningen en kendsgerning. Det betød ikke noget, at Klaus Dybro og Hans Nielsen tabte deres singler.

Frederikshavn afsluttede sæsonen søndag med en 12-2 sejr hjemme over Hals. I dette opgør afløste Lasse G. Mortensen Klaus Dybro. Dermed rykker frederikshavnerne op med maksimumpoint. De kan nu se frem til en sjov og spændende sæson i 3. division med lokalopgør mod Hvide Klit (nedrykker fra 2. division) og Sæby.

Mens herrerne jublede, noterede damerne sig for deres tredje nedrykning på stribe. For to år siden var Frederikshavn i Elitedivisionen, men næste år venter Kvalifikationsrækken. Nedrykningen blev afgjort i en altafgørende hjemmekamp mod Skive. Desværre tabte Frederikshavn 2-7. Kun Gitte Kistrup vandt sin single. Frederikshavn måtte undvære Daisy Nielsen i begge weekendens kampe. Hun er i England for at spille British Girls.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 408 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
07-08 - Andenplads i Tyskland - og hurtigt ...
11-07 - 17-årig frederikshavner vinder EM-g...
09-07 - Lucas Bjerregaard bedst af alle ved...
19-06 - Golf: Lucas Bjerregaard sluttede på...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder