Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.09.2019 | Af: Andreas O. Hansen

Frederikshavner scorer i NHL-træningskamp

Se Joachim Blichfelds mål via linket nederst i artiklen.
Godt nok var det i en træningskamp, men når man siger NHL, siger man også verdens bedste ishockeyliga. Derfor er det værd at bemærke, at den 21-årige frederikshavner Joachim Blichfeld natten til onsdag scorede for NHL-holdet San Jose Sharks.

 

Joachim Blichfeld, der begyndte sin ishockeykarriere i Frederikshavn Ishockey Klub, blev sidste sæson topscorer i Western Hockey League (WHL), der betegnes som en af verdens stærkeste junior-ligaer.

Det gik ikke NHL-klubben San Jose Sharks ubemærket hen. Klubben draftede i 2016 den 21-årige frederikshavner i syvende runde. Onsdag nat, dansk tid, fik Blichfeld nemlig chancen i NHL-klubbens første træningskamp mod Anaheim Ducks - også fra NHL.

Blicfeld udlignede til 3-3 tidligt i tredje periode, da han svirpede pucken op i målhjørnet bag keeper Anthony Stolarz. Blichfeld og holdkammeraterne endte dog med at tabe træningskampen 3-4.

Det bliver spændende at se, om Joachim Blichfeld får istid i nat, når San Jose Sharks igen spiller træningskamp - denne gang mod Calgary Flames.

Blichfeld har til den kommende sæson kontrakt med San Jose Sharks famerhold, San Jose Barracuda, der spiller i AHL. Forsætter Blichfeld de gode takter, er det ikke utænkelig, at han bliver rykket op igen, så vi dermed ser den første frederikshavner i verdens bedste ishockeyliga.

Det var også en stolt mor til Joachim Blichfeld, der efter målet, skrev på Facebook: "Du var fire år, da du første gang fortalte mig: "Når jeg bliver stor mor, skal jeg spille NHL". I nat gik din drenge drøm i opfyldelse, Stort tillykke med din første NHL-kamp (preseason) fantastisk mål, TILLYKKE"

Se Joachim Blichfelds flotte NHL-scoring her. Og nyd kommentatoren. Han er vild med den unge frederikshavner.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Andreas O. Hansen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close