Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavner sendte Vendelbrog ud i rummet

For at fejre den successfulde launch inviterer Rumfart For Folket alle folkeskoleklasser i Vendsyssel til deltage i en konkurrence om at sende et payload-eksperiment i rummet.
Lørdag 2 maj kl. 16.00 dansk tid fløj Vendsyssels flag, Vendelbrog, for første gang ud i rummet ombord i en UP Aerospaceraket fra Spaceport America i New Mexico i USA.

 

Manden bag er den 42-årige forretningsmand, eventyrer og astronaut-kandidat René Gross Kærskov, som er født og opvokset i Frederikshavn.

- Selvfølgelig var der lidt stavns stolthed involveret i at sende vores lokale flag ud i rummet, og jeg synes, at Vendelbrog var en god testpilot, før vi sender den rigtige Vendelbo i 2011, siger René Gross Kærskov.

Han var den første dansker, som købte en billet til en rumtur hos Virgin Galactic. Han er nu en af Virgin Galactic’s astronautfounders og regner med at blive Danmarks første astronaut i 2011.

Renés eget rumfartsprojekt, ”Rumfart For Folket”, har indledt et samarbejde med UP Aerospace i USA om at formidle private payloads fra Danmark ud i rummet.

- Vores hovedmål er at åbne rumfart til den almindelige borger og vores samarbejde med UP Aerospace skaber muligheder for at give privatpersoner, mindre virksomheder og uddannelses-institutioner i Danmark nemmere adgang til rummet, udtaler René Gross Kærskov.

For at fejre den successfulde launch inviterer Rumfart For Folket alle folkeskoleklasser i Vendsyssel til deltage i en konkurrence om at sende et payload-eksperiment i rummet. Det kan være alt fra en simpel sjov ide fra en 1. klasse til et fysik-eksperiment fra en 10. klasse.

- Så længe eleverne kan begrunde, hvad formålet med eksperimentet er, er vi interesseret i hvad som helst. Det gælder om at få så mange "unge hoveder" som muligt i gang og interesseret i rumfart. Alt overskuddet fra vores samarbejde med UP Aerospace vil blive brugt til at skabe rumfartsmuligheder for danske børn og unge såsom gratis payload launches, foredrag, og på langt sigt måske endda vægtløsheds-flyvning, m.v., fortæller René Gross Kærskov.

Rumfart For Folket’s grundliggende værdier er:
1) Billigere rumfart
2) Nemmere adgang til rummet for almindelig folk
3) Mindre regering eksklusivitet og involvering
4) Mindre forurende raketteknologier.

Rumfart For Folket kan allerede nu tilbyde danskere en flyvetur i Rusland i supersoniske MIG-jetjagere igennem lydmuren ud i stratosfæren.

Se også:
www.flyvjetjager.dk
www.rumfartforfolket.dk
www.rumfartforfolket.com

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

07-12 - Janteloven er som en jernkugle om b...

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close