Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.07.2018 | Af: Marcus Linkhorst

Frederikshavns James Cameron tager sabbatår

Oliver Krogsgaard (i blå skjorte) og hans skuespillere efter optagelser til 'Skønne stunder'.
"I have a dream". Sådan sagde Martin Luther King i 1963. 16-årige Oliver Krogsgaard fra Frederikshavn har sikkert tænkt lige sådan en del gange. Han har en drøm om at blive filminstruktør.

 

I en alder af blot 16 år vælger Oliver Krogsgaard nu at tage et sabbatår. Et eller halvandet år på fuldtid på McDonald's og så videre til Aarhus eller København uden en ungdomsuddannelse. Sådan lyder Oliver Krogsgaards fremtidsplaner. Han er ikke selv bange for en dag at stå uden ungdomsuddannelse, hvis film ikke bliver hans levevej.

- Nej, det er jeg sådan set ikke. Jeg er sikker på, at film bliver min levevej, og hvis jeg om fem år står uden ungdomsuddannelse, kan jeg altid tage en, lyder det fra en selvsikker Oliver Krogsgaard.

Drømmene og planerne er store. Ved at tage til Aarhus eller København kommer den unge frederikshavner et skridt nærmere sin drøm: At leve af film. Selvom han ikke er særlig gammel, har han stort set aldrig været i tvivl. Det samme gælder hans forældre: Oliver skal have lov at forfølge sin drøm.

- De støtter mig 100 procent, og de støtter mig så længe, det er min drøm, siger Oliver Krogsgaard.

Han har netop afsluttet optagelserne til sin webserie "Skønne stunder", hvor han selv er instruktør og skuespiller. Serien forventes ude på de sociale medier mellem oktober og december.

Måske er det den nye James Cameron, som p.t. arbejder på McDonald's i Frederikshavn. Canadieren er i hvert fald frederikshavnerens yndlings-instruktør. James Cameron står bag film som Titanic, Avatar og Terminator.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close