Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavns nye borgmester udpeges i dag

Alle er velkomne til at overvære eftermiddagens konstituerende møde, hvor Lars Møller efter alt at dømme officielt udpeges som Frederikshavns kommende borgmester.

I eftermiddag kl. 15.30 samles det nye byråd til konstituerende møde. Det sker på niende sal i Kattegat Silo. Alle er velkomne. Der er hele 34 punkter på dagsordenen. Punkt 1 er valg af ny borgmester i Frederikshavn Kommune.

 

Se punkterne her.

Alt tyder på, at Lars Møller fra Venstre samler det nødvendige flertal. V-SF-C har 16 medlemmer i byrådet, og det er lige akkurat nok.

Socialdemokraterne har åbenlyst - efter at de mistede magten - forsøgt at skabe en bredere konstituering, men uden held. Spørgsmålet er, om de alligevel forslår en modkandidat til Lars Møller på eftermiddagens møde?

Her er Peter E. Nielsen fra Konservative det oplagte valg. Får han opbakning fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgængeren Peter Laigaard, kan radioforhandleren fra Aalbæk selv afgøre sin skæbne. Rækker han hånden op - og svigter Venstre og SF på målstregen - er han pludselig borgmester.

Så sent som i går afviste Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti dog denne plan. Og for en uge siden skrev Peter E. Nielsen under på en pressemeddelelse, hvori V-SF-C forsikrede, at konstitueringen holder.

Men hverken før, under eller efter dette kommunalvalg har et ord været et ord, så det bliver en spændende eftermiddag. Se, hvordan det går her på Kanal Frederikshavn. Vi er med til det konstituerende møde.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 825 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
30-11 - Lars Møller har tillid til, at V-SF...
20-11 - Vi går tættere på Lars Møller som p...
19-11 - Lars Møller løfter lidt af sløret f...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder