Gå til hoved-indhold
21. januar 2010 - kl. 19.01

Fr.havn Kommune får lov til at låne 146,5 mio. kr.

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Pengene fra Indenrigs- og Socialministeriet er bl.a. målrettet folkeskolerne.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Kommune har fået grønt lys af Indenrigs- og Socialministeriet til at låne 146,5 mio. kroner.

 

Kommunerne har kunnet søge to forskellige lånepuljer: Den ene pulje er målrettet daginstitutioner, folkeskoler, visse idrætsfaciliteter og ældreområdet.

Her har Frederikshavn fået låneadgang til 99 mio. kroner. Dermed er Frederikshavn den kommune i landet, der får adgang til næstflest penge, kun overgået af Aalborg Kommune.

Den anden pulje omfatter resten af det kommunale område – blandt andet investeringer i veje. Her har Frederikshavn fået låneadgang til 47,5 mio. kroner.

89 kommuner har fået låneadgang til i alt 4,3 mia. kroner.

- Det er meget positivt, at kommunerne har vist så stor interesse for at sætte gang i en lang række nye anlægsinvesteringer. Det betyder, at borgerne kan se frem til forbedringer af blandt andet skoler, daginstitutioner og veje. Samtidig vil de nye investeringer skabe flere arbejdspladser rundt om i landet, siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...