Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.08.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Fyrings-chok: 550 mister jobbet på MAN Diesel

Det er slut med motorproduktion i Frederikshavn. Foto: Keld Gydum

OPDATERET KL. 10.45 Motorproduktionen på MAN Diesel i Frederikshavn nedlægges. Det koster 550 medarbejdere jobbet. Samtlige ansatte er netop blevet orienteret om den alvorlige situation på et informationsmøde i Arena Nord.

 

Nyheden har sendt chokbølger igennem hele virksomheden, og det vil også få store konsekvenser for en lang række underleverandører i resten af Frederikshavn og flere andre byer.

Borgmester Erik Sørensen, erhvervsdirektør Jørgen Ove Jensen med flere er i dag kl. 13.00 indkaldt til møde med MAN Diesel-ledelsen.

- Jeg ønsker først at kommentere situationen efter dette møde, siger Jørgen Ove Jensen.

MAN Diesel i Frederikshavn producerer firetakt dieselmotorer, gensets (hjælpemotorer), CP propellere og komplette fremdrivningspakker.

Virksomheden beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere i de to afdelinger på Niels Juels Vej og Langerak i Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Flere nyheder





Indlæser nyheder