Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Fuldt hus i Arena Nord til to dage i energiens tegn

UNIVERSITARIUM – der er sponsoreret af Aalborg Universitet - deltager med en stor stand. Her kan børn og unge eksperimentere med energi-, fysik- og naturlove på en sjov og underholdende måde.

23. og 24. oktober indtager mere end 40 virksomheder Arena Nord for at deltage i energimessen i forbindelse med årets EnergiUge. På trods af krisestemning og økonomisk afmatning er der massiv tilslutning til messen fra det lokale erhvervsliv – der bliver således fuldt hus i udstillingen.

 

At energimessen er blevet et tilløbsstykke betyder, at besøgende nu kan se frem til en bred vifte af udstillere indenfor vedvarende energi. Der vil være alt fra varmepumper, elektriske cykler, LED-belysning, isolering til en bil-simulator, hvor man kan prøve kræfter med miljørigtigt kørsel.

Besøgende kan også få en uforpligtende snak med energirådgivere, arkitekter og lokale byggesagsbehandlere, der står klar til at rådgive om de nye muligheder og regler for opførelse af lavenergihuse.

Også UNIVERSITARIUM – der er sponsoreret af Aalborg Universitet - deltager med en stor stand. Her kan børn og unge eksperimentere med energi-, fysik- og naturlove på en sjov og underholdende måde.

Begge dage udfolder energimessen sig i den ene halvdel af arenaen. I den anden halvdel vil der fredag være konference og lørdag være Energiens Dag med underholdning af Anders Lund Madsen, Sebastian Klein, Tamra Rosanes og energishow med UNIVERSITARIUM.

Der er lagt op til to dage i energiens tegn, hvor læring og ny viden forenes med oplevelser og underholdning for hele familien.

- EnergiUgen er lige mængder alvor og sjov. Med konferencen "Fossil Fri Fremtid – Nu!" 23. oktober har vi skruet en meget vigtig og aktuel dagsorden sammen. Når vi lørdag 24. oktober slår dørene op til Energiens Dag, er der lagt an til en dag, hvor besøgende kan blive klogere på vedvarende energi og inspireret til at leve og bo lidt grønnere. Og vigtigst af alt bliver det også en underholdende og oplevelsesrig dag for hele familien, udtaler Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 261 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
28-08 - Tema til messe i Arena Nord: Energi...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder