Gå til hoved-indhold
08. marts 2009 - kl. 00.03

Fuldt hus i Det Musiske Hus til Tim Christensen

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: André Hansen

Lørdag aften kl. 20 var Tim Christensen på besøg i Det Musiske Mus, og det var med stor glæde hos publikum. Denne gang var der fuldt hus.

Mads Langer var med som support og startede ud med sange på både guitar og klaver. Han har ikke tidligere været i Frederikshavn, og på trods af, at frederikshavnerne ikke havde drukket så meget endnu, var der alligevel en forbavsende jubel.

Han udgav en plade tilbage i februar, som kunne købes og signeres efter koncerten. Han sang blandt andet "Sex on Fire" af Kings of Leon og sangen "Breaking News".


Han afsluttede sin optræden med en selvskreven sang som en hævn mod hans ekskæreste. Publikum var helt med og sang højt og hævntørstigt nok, til at ekskæresten måtte have hørt det helt ovre på Sjælland.

Aftenens store navn må nu siges at være Tim Christensen, som i modsætning til Mads Langer, kom fuldt udrustet med band og klar til at spille sine fangende klassikere for fuldt blæs.

Der var fyldt op i salen, og stemningen var på sit højeste. Trampen, hoppen, klappen og hænderne i vejret var hvad publikum bød på under hele koncerten. I takt med at fadøllene blev hældt ned, rejste stemningen sig til et endnu højere plan.

Bandets attitude var i top, og de spillede sange som "Superior", "Love is a Matter" og "Silverflame". Da sidstenævnte blev spillet nåede stemningen sit højdepunkt. Forsanger Tim Christensen tillod sig at tage en pause midt på scenen. Han satte sig ganske enkelt ned og lod publikum synge videre, og det havde en fantastisk virkning.

Aftenen var meget vellykket. Blød rock blandet med hårde, euforiske guitar-soloer var i hvert fald nok til at få publikum helt op og ringe.

Foto: Frederik Kraghede

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...