Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.02.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Fusion mellem rivaler: SEIF og FfI går sammen


Nyt spændende samarbejde mellem SEIF Håndbold og FfI Håndbold. De to klubber laver et fælles U16-hold på pigesiden.

 

Søndag var der lokalopgør i håndbold i Bannerslundhallen. SEIF og FfI mødtes i U16 Piger 1. Division. En kamp, som ikke blev den store håndboldoplevelse, som mange sikkert havde forventet - dertil kendte spillerne vist hinanden alt for godt. Resultatet blev en sejr til SEIF Håndbold på 24-18.

Efter kampen holdt de to klubber møde med spillere og forældre fra de to hold. Eneste punkt på dagsordenen var: Holdfællesskab for U16 Piger.

Her orienterede Peter Laigaard fra FfI og Erik Bang fra SEIF om de planer, de to klubber har for den kommende sæson, og efter at spillere og forældre havde haft muligheden for at komme til orde, blev konklusionen: Holdfællesskab for U16 Piger i den kommende sæson med start midt i april.

Når de to klubber har særlige forventninger til denne gruppe af spillere, skyldes det ikke mindst de gode resultater, de to klubber havde i den seneste sæson, hvor SEIF-pigerne gik hele vejen og vandt DM for U14-spillere, og hvor FfI kom til Jysk Mesterskab.
I år spiller begge klubber som nævnt i 1. division, selvom langt de fleste kun er førsteårs U16-spillere.

I den kommende sæson er denne gruppe så samlet som andenårs spillere, og klubberne har nu valgt at give disse spillere bedre muligheder for igen at blande sig i toppen af dansk ungdomshåndbold. Der vil nu blive tilbudt fire ugentlige træningspas i hal, dertil kommer selvfølgelig styrketræning og løbetræning.
Der var på mødet stor enighed om, at vil man elitehåndbold, er dette et godt tiltag.

To af spillerne fra SEIF Håndbold, Ditte Aaen og Lærke Christensen, er allerede nu tæt på U16-landsholdet, og ved dette samarbejde, og den dermed forøgede træningsintensitet, vil deres chancer bestemt ikke blive forringet.

På mødet blev det også offentliggjort, at sammenslutningens ny træner bliver Claus Fonseca. Han har senest stået i spidsen for Vendsyssel Håndbolds ambitiøse 2. divisionshold

Til at understøtte samarbejdet har de to klubber udpeget Erik Bang fra SEIF og Peter Laigaard fra FfI Håndbold.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1144 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 12 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder