Fusionstoget kørte videre uden nogle kiggede sig for
- Peter Laigaard (LA): - At borgmesteren i den forbindelse kalder det forligsbrud at tænke ud af boksen og finde andre løsninger, end den af embedsmændene skitserede, taler vist for sig selv.
Peter Laigaard, byrådsmedlem og folketingskandidat for Liberal Alliance, har skrevet dette indlæg: Med det mindst mulige flertal i byrådet blev det besluttet, at fusionen mellem Abildgårdskolen og Fladstrand Skole nu fortsætter efter den vandrette model, der indebærer en voldsom gene af flest mulige børn og deres forældre til følge i Frederikshavn by.
Det er selvfølgelig i sig selv en præstation, når man betænker, at de samme nødvendige besparelser på anden måde kunne være opnået. Den mest oplagte model af de andre, man kunne have valgt, havde været, at når de to skoler netop fungerer som en skole, at placere børnene på de to afdelinger i forbindelse med indskolingen – således at klasskvotienterne bliver fordelt i takt med den demografiske udvikling.
På sigt ville man dermed netop have opnået de besparelser, vi aftalte i forligskredsen var målet. Dette kombineret med en dispensation til at overskride den maksimale klassekvotient, som en lang række kommuner i øjeblikket opnår, ville have løst besparelseskravene også på kort sigt.
Denne model - eller andre - er aldrig blevet undersøgt til bunds – derfor var en mindre tænkepause og dialog så afgørende for de 15 medlemmer, som stemte for det.
Det frie skolevalg dækker nemlig ikke over, hvis en skole har to afdelinger og ligger i samme skoledistrikt. Vi kender det fra handelsskole verdenen med flere afdelinger i den samme by. Her får man heller ikke som elev altid sit ønske om en bestemt afdeling opfyldt. Derfor var fusionen i sig selv nødvendig – men ikke i form af den vandrette model.
Enkelte forældre ville på lang sigt måske ikke have fået deres foretrukne afdeling af de to skoler opfyldt, men jeg føler mig overbevist om, at en ordentlig, redelig og offentlig prioriteringsordning for de to afdelinger (søskende, geografi etc.) ville blive mødt med forståelse af forældrene.
Med den skitserede model kunne begge skoler have fortsat som hele skoler med undervisning på begge matrikler.
At borgmesteren i den forbindelse kalder det forligsbrud at tænke ud af boksen og finde andre løsninger, end den af embedsmændene skitserede, taler vist for sig selv.
Liberal Alliance vedstår sig det skoleforlig, som er indgået. Men når vi end ikke har været indkaldt til bare et møde omkring, hvordan besparelserne i relation til skoleforliget kunne opnås, og hvilke modeller vi kunne anvende, var der kun byrådssalen tilbage til at fremføre dette forslag. Det er ellers normal kutyme, at når man indgår forlig, at forligspartnere bliver indkaldt til møde om, hvordan den konkrete udformning af et forlig skal udmøntes.
Rigtig spændende bliver det fremadrettede byrådsarbejde. En helt afgørende forudsætning for de økonomiske sammenhænge i den vedtagne model ligger nemlig 10 år ude i fremtiden. Her er der nemlig lavet beregninger med børn, der slet ikke er født endnu her i 2011!
Med så usikre beregninger og prognoser at træffe beslutninger på, som tilfældet er her, er der ingen grænser for, hvad vi i byrådet kan kaste os over af beslutninger i fremtiden.
Læs mere om Peter Laigaard her.
